fødninger fra „det store land med de faa mennesker og de mange forfattere“, saa ved jeg ikke, hvad der i verden skal kaldes norsk.
Maa jeg til slutning faa lov til at citere mig selv. Jeg har i dansk „Illustreret Tidende“ i en anmeldelse af „Kong Midas" paa det kongelige theater skrevet følgende:
Det er stykkets naturlige samtaleform, der er dets egentlige kunstneriske liv. Der er her frembragt noget nyt. Personerne taler ikke som figurerne i selv de efter livet bedst dannede skuespil hidtil har gjort det. De har mere end andre digtede mennesker ordene saaledes paa tungen, som de umiddelkart kommer fra hjernen. Sætningerne brydes, tankerne slaar klik, der er store huller i udviklingerne og forklaringerne; ordforbindelseslæren er som det tomme intet udenom stykket. Det truer med at dræbe stemningen, om personerne fandt paa at vandre ud deri. De gjør det heller ikke.
Og fremdeles, der er over alle møderne og sammenstødene i stykket tilfældighedens grundlov. Der er stigen og dalen og plane flader i samtalerne, der er fald og reisning og ro og uro, men der er ikke rytmisk orden. Der er en indholdets udfoldelse og voksen, og der er dets bratte afslutning, der er et hele, et virkelig valgt stykke af livet, men i hver enkelthed er der kun ufærdige ting at finde. Skulde man grafisk fremstille indholdet, vilde man faa med en vrimmel af mangesidede figurer at gjøre, hvor linjerne aldrig løb tilbage til deres udgangspunkt, aldrig lukkede sig om sig selv. Uden i et tilfælde: Ramseth. Derfor virker denne mand allerede ved sin form saa eiendommeligt.
Det er denne modige efterligning af tilværelsens spil, denne nye evne til at gjøre virkelighedens bevægelser efter, som giver „Kong Midas“ sit merkelige præg.
Kjære Samtiden, jeg forbliver Deres i ondt og godt, men helst i godt, hengivne
E. Skram.
Theaterdagbog januar 1890.
KRISTIANIA THEATER.
Maaneden begyndte med Bjørnsons Sigurd jorsalfar, der var
arv fra december. Skjønt bestemt til folkekomedie, er stykket ikke
blevet virkelig populært, men talrige paanyindstuderinger i de senere
aar, da byens publikum har været godt, har skaffet stykket snart halv-
