411
Det forekommer mig ikke urimeligt, at saadanne mennesker,
især naar de fik arbeide haardt, kunde efterkomme kyskhedsbudet.
Men jeg maa spørge mig selv, om det er de blege forsagere, som skal skabe fremtiden.
Da den gamle verden forfaldt, — var det forsagelsens religion, som frelste den? Nei; thi den blev ikke frelst.
Muskuløse barbarer styrtede den og byggede en ny verden. Men de var ikke forsagere.
Med møie lod de sig overtale til at afholde sig fra kjød en gang hver syvende dag. Men man indrettede sig for en sikkerheds skyld saa, at der var forladelse at faa ogsaa for dem, som spiste kjød om fredagen.
Tolstoy vil sige, at dette kommer ikke sagen ved. Hvad han vil, er kyskhed, og kyskhed kan naaes ved vegetarismens hjælp; alt andet er ligegyldigt.
Ja. Men saa maa man dertil igjen bemerke, at det jo egentlig ikke er godtgjort, at menneskene vil blive kyske ved vegetarismens hjælp.
Jeg kommer til at tænke paa, hvordan vi levede hjemme i den norske bondebygd. Vi spiste ikke meget kjød, og vin forekom ikke. Og vi arbeidede fra morgen til kveld, fra barneaarene til høit op i i alderdommen; og der var intet af leg i vort arbeide. Til yderligere sikkerhed prædikedes der stadig moral for os, og grev Tolstoy kan ikke præke moral med slig klem som presterne og lægpresterne der hjemme; thi han tror ikke paa helvede.
Hjalp det?
Nei.
Ungdommen var ikke afholdende. Jeg er bange for, at den led adskilligt. Men de, som var gifte, fik et barn hvert andet aar — mindst.
Fra andre steder og forhold husker jeg et andet eksempel.
Vi har læst fra Amerika om den kinesiske arbeider-indvandring. De kinesiske arbeidere lever af ingen ting. Nogle skefuld ris; af og til en eller anden rar suppe.
Samtidig arbeider de, og der er ikke spor af leg i deres arbeide.
Hjælper det?
Nei. I sædelig henseende skal de samme arbeidere være nogle sørgelige bæster.
