401
punkt, og han fandt i det altsammen reaktions- og udartningssymptomer. Ingen forstod ham. Alt, som oplyst og fritænkende var, faldt over ham. Men i sine psychologiske dramaer dukkede han saa endnu dybere. Han kom til dette grufulde og uforstaaelige hos kvinden, som Krzyzanowska aldrig har merket noget til. Af de mest skjulte smaating og fineste nuancer svulmed det op i ham til tre uhyre store skikkelser, Laura, Thekla og Julie. Han kunde ikke gribe det i andet end halv overmenneskelige symboler. Men, da man begynder at forstaa ham i dette punkt, er han allerede ved et fjerde, endnu mere centralt problem.
Paa den vei, han har gaat, ligger opgaverne for den kommende litteratur, som i en af sine grene maa være psychologisk. Og denne litteratur kommer til at forme de mennesker, der skal behandle kvindespørgsmaalet.
- Meudon i Juni.
Buddha i Europa.[1]
Ivaar strømmede hele Paris til Sorbonne for at høre paa Leon de Rosny’s buddhistiske foredrag over Cakya-Mounis hellige love. Folk fra den lærde og folk fra den fine verden sad her sammen i endrægtig andagt; berømte og berygtede navne mødtes i denne brogede forsamling som ved de store væddeløb, og de sidste sommermoders raslende frou-frou hørtes i salen. Dengang hviskede man for første gang om, at Paris allerede længe havde talt over tredive tusen buddhister i sin midte, og Rosny turde vove sin ligefremme, men virksomme reklame: Tous n’acceptent pas l’etiquette, mais la croyance est très répandue. (Ikke alle tør aabent erkjende det; men troen er meget udbredt).
En rig litteratur staar i den nye bekjendelses tjeneste. Jules Lermina’s Magie pratique tjener til at pirre den store mængdes nysgjerrighed; L. de Milloué’s Histoire de religions de l’Inde og Jean Lahors[2] Histoire de la littérature hindoue nærer den vakte interesse. Naar proselyten derved er befæstet i sin tro, holdes den regelmæssig ilive ved Aurore, et maanedsskrift, som redigeres af duchesse de Pomar, og Lotos, en theosophisk revue, der udgives under ledelse af comtesse d’Adhemar og madame Blavotsky.
I England optræder det samme fænomen, den samme stadig stigende tilslutning til buddhismen blandt fødselens, pengenes og dannelsens aristokrati, den samme levende interesse hos de udenforstaaende, den samme offervillige troesiver hos de nye apostle; de tre ledende
