381
tid indbilde sig, at græsk og latin, fordi de er fra oldtiden og er vanskeligere at tilegne sig end andre, moderne sprog, derfor skulde give skolegutterne en høiere, kosteligere lærdom. Man har, hver gang det gjennem tiderne var forslag om at indskrænke de klassiske studier — og de er oftere bleven indskrænkede hos os — skreget op, som om al kundskab og dannelse var i fare. Man kan svare nu som i 1800, i 1830, i 1850, 60 o. s. v.: „Det er dog intet andet end illusion, at Vorherre skulde have skabt et enkelt sprog og opbevaret dets levninger for at tjene til vern mod jernalderens indtrængen, efterat paradiset var tabt. Mod denne esoteriske og kanoniske hellighed ved de klassiske antikviteter maa der paa den sunde forstands vegne protesteres.“ Det er fremdeles Schweigaard, den store konservatismens leder her i landet, som siger dette, i en strid med sin tids gammelfilologer, med rektorerne Vibe, Bugge m. fl. — en strid, som, i parenthes sagt, har været staaende hos os lige fra aarhundredets første tider af og indtil disse dage, og hvori især de tre navne tidligere gjorde sig gjældende: Treschow, Riddervold, Schweigaard.[1]
Nu er „den næsten guddommelige hyldest, der nogle aar tilbage i tiden var en troesartikel“, mere og mere svundet væk. Mange nederlag har de klassiske studiers forkjæmpere lidt; ophævelsen af latinsk stil (i 1857) var et hovedslag; senere kom indførelse af realartium. Men endda hører man, som hovedargument for de klassiske sprogs overvægt i latinskolen, at de iallefald har en formelt udviklende evne, som ingen andre. Renaissancetiden vilde være bleven ligefrem forarget over en saa knap ros. Dengang var disse kundskaber indbegreb af ganske andre almene fuldkommenheder. Men tiderne har gjort sin virkning. Man indskrænker sig nu til at fæste sig ved „den logiske opøvelse“, „den formelle kritiske sans“, „den stilevne“ og „formdannelse“, som følger med den latinske grammatik og klassiske sprogøvelse.
Ingen logisk eller formel udvikling, heder det, kan være bedre og værdifuldere end den, man faar gjennem de sproglige eksercitier i klassikerne paa de lærde skoler. Men hertil maa svares: gjælder spørgsmaalet alene om logik, om hvilken skoleundervisning mest udvikler de logisk-formelle evner, da har naturvidenskaberne absolut forrangen. Her konkurrerer latin
- ↑ I den sidste menneskealder fremfor alle overlærer K. Knutsen.
