Russiske sekter.
Raskolniki. Lipowanere. Duchoborzer og deres kvindelige pave.
Det er mørke egne af det menneskelige liv, vi skal betræde, mørke baade i psykisk og physiologisk forstand; det er ikke et enkelt mysterium, vi har for os, men en hel verden af gaader. Kun en del af de herhen hørende kjendsgjerninger lader sig belyse og forstaa; de allerfleste er og blir os ufattelige og virker paa os omtrent som spøgelseshistorier og eventyr.
Før vi beskjæftiger os med de russiske sekter, er det nødvendigt at kaste et flygtigt blik paa den orthodokse russiske kirkes historiske udvikling. Der er ingen kristelig kirke, der i den grad som den russiske er stivnet i sine lærdomme og former; intetsteds sligt tomt ceremonivæsen, intetsteds slig mørk intolerance og slig grusom ubarmhjertighed; intetsteds en geistlig stand saa udartet og dybt sunken; intetsteds en slig kirkelig almagt som her, hvor den er forenet med den verdslige, og hvor pave-czaren hersker uindskrænket over 80 millioner sjæle.
Men tryk avler modtryk, og tyranni oprør. Det er derfor let begribeligt, at ingen kirke har frembragt saa mange frafaldne og kjættere som den russiske. Den første skilsmisse indtraadte 1666; nu er der over 200 sekter, og der opstaar daglig nye. Fra midten af det 17de aarhundrede og fremover blev alle sekter strengt forfulgte, især under Peter den store; under Katharina II, den kronede damefilosof, blev det bedre, men først under Alexander I blev der tale om almindelig tolerance. Mange af sekterne blir den dag idag bekjæmpede af statsmyndighederne med al mulig strenghed. Trods dette har de aldrig været i aftagende, men har bredt sig videre og videre, og alle kirkens og statens midler har vist sig afmægtige.
Der er to hovedtræk, som er fælles for alle sekter. For det første søger de alle, ligesom reformationen inden den romerske kirke, tilbage til bibelen og evangelierne: urkristendommen. Det er det baand, der knytter dem til Vesten. Men dernæst øser de ogsaa af den samme dunkle kilde som de asiatiske profeter, af naturens hemmelighedsfulde urkilde, hvorfra den indiske lære og Buddhas dystre visdom har sit udspring; og dette er det baand, der forbinder dem med Orienten, dens guder, hemmeligheder og dæmoniske magter.
Jeg vil selvfølgelig her ikke tale om alle russiske sekter, men
kun om de merkværdigste og mest indflydelsesrige, og fremfor alt om
- ↑ Af L. v. Sacher-Masoch i „Nord und Süd“.
