som jeg ikke engang skønner selv, saasnart der er gaaet en Tid hen.
Hvorledes skulde jeg forklare mig alt dette?
Saa gaar der fire Dage, fra Torsdag til Mandag. Mens jeg sidder og læser Aviserne Mandag Aften, giver det pludselig et Sæt i mig, jeg støder paa et Ord, forresten et ganske almindeligt Ord nede i Avisspalten, som med én Gang gør en usædvanlig Virkning paa mig, og en Række af Ideassociationer begynder at tumle om i mit Hoved. Det var som om det, jeg læste, kaldte paa mig sagte og fjærnt borte, som om det minded mig om noget; Fornemmelsen var forøvrigt saa kortvarig og saa vag, at jeg nu mere husker end genfornemmer den. Jeg ved blot, at jeg øjeblikkelig saa op fra Avisen, truffen af noget ejendommeligt, og at jeg af bare Forundring sad og holdt Munden aaben. Saaledes fandt jeg mig i det mindste selv siddende bagefter.
Jeg vender mig igen til Avisen. Min Indtryksømhed var nu yderst følsom, hemmelig ophidset, og jeg læste ligefrem begærligt. Da finder jeg et nyt Ord nederst paa Spalten, som med én Gang sætter mig paa Sporet og giver mig Forklaring paa, hvad det er, min Hjærne ubevidst arbejder med; jeg føler og ved det i samme Stund: begge de mystiske Ord forekommer i Historien om Haren.
Nu slænger jeg Avisen, gaar ud paa min Altan og begynder at drive. Havde jeg alligevel læst Historierne? Jeg var ikke længer saa sikker i min Sag, som før; men hvor skulde jeg i saa Fald have læst dem? Jeg gaar og tænker, staar og tænker, sætter mig og tænker, men er lige nær. Idet jeg nu sidder der paa Altanbænken, har jeg hele Rækken af de omtalte Planter og Vækster foran mig; mine Øjne hviler paa et af Bladene, det er takket, jeg blir opmærksom: det ligner et V. Et V.
Ved dette Fund har jeg en heftig Følelse af at være Gaadens Løsning nær, uden at jeg kunde forklare mig, hvori det stak. Nu blev jeg forstyrret: Pigen kom ud paa Altanen og bad fra min Værtinde om nogle af de Aviser, som laa og slængte omkring allevegne inde i mit Værelse. Jeg studser, ser paa Pigen og svarer heftigt: Nej! Pigen har senere fortalt mig, at jeg var svært morsk, da jeg sagde dette Nej. Min Tanke slog øjeblikkelig ned i disse Aviser, Kvisten bøjed sig i min Haand, jeg stod foran Kilden. Jeg vidste fra dette Øjeblik, hvor jeg havde Historien om Haren fra.
