Jeg kender forsaavidt langt bedre til Jordbrug og Skræddersøm end til Jagt.
Nu tænker jeg mig om og føler en Anelse i mit Blod om, at jeg om Natten, mens det endnu var mørkt, havde grebet Blyanten og Papirerne paa Bordet foran mig og skrevet ned disse to Smaastubber. Jeg havde ikke tændt Lys; disse Bogstaver er skrevne i Mørke, Linjerne gaar op og ned; men de har alle de Skilletegn og den samme Ortografi, som jeg vilde brugt i fuldt vaagen Tilstand. Jeg, som kender min Skrift, kan ogsaa se, at disse Bogstaver er skrevne med en svær Fart; men der forekommer ikke en eneste Udstrygning eller Rettelse i Teksten.
Det ene af Papirerne har Overskriften: „At fange Haner“ og følgende Indhold:
„Man lejer for en Slik og ingenting Matroserne fra 14 Skibe paa Havnen til at springe efter en Hane og faa den godt i Rænd. Naar det er gjort, sætter man sig i en Vogn med 2 Heste for og kører efter den 3 Gange rundt Byen, forat udmatte den, hvorefter man stiger ud af Vognen og jager Hanen ind i et Vedskur. Nu ringer man paa i et eller andet Hus og faar laane et Grydelaag af Malm til at lægge over Hanen, hvorpaa man faar en liden Pige paa 4 Aar til at stikke sin Haand ind under Grydelaaget og trække Hanen frem.“
Det andet Stykke lyder saa:
„Man gaar en Eftermiddag ud til Haren, væbnet med en Mursten, en Snusdaase og et Spejl. Man lægger Stenen, bestrøet med Snus, midt i Harens Vej og sætter sig til at vente. Nu kommer Haren, nærmer sig Stenen, snuser til Tobakken og kommer til at nyse. Men idet den nyser, støder den Hovedet mod Stenen og slaar sig ihjæl. Saa løber man til, tager Haren forsigtigt ved begge Øren og holder den op for Spejlet, forat se om den er død, men dette maa gøres med stor Forsigtighed, for ikke at pine Dyret mer end nødvendigt. Viser det sig nu, at der endnu er Liv i Haren, lægger man den blødt tilbage paa Græsset, indtil den har udaandet; men hvis den allerede er død, er der altsaa intet at gøre ved det, og man kaster den paa Nakken og bærer den hjem.“
Denne sidste Stub har ingen Overskrift, eller rettere: der er noget skrevet ovenover, men det er ulæseligt; det er slet ikke Bogstaver; naar jeg ser paa disse underlige Kroger, maa jeg tænke paa Tegn i Sol og Maane. Men eftersom det første Stykke
