Duet, akkompagneret af Guitar. Jeg standser, kommer ind i en ny Nuance af mindre glad Stemning, blir rørt, læner mig ind til Havestakittet og lytter begærligt til Musiken. Jeg staar der alene.
Om lidt strømmer der flere til, spadserende standser, Folk kommer ud fra Nabohusene og stiller sig op; jeg trykkes paany af disse uvillige Blikke fra Forsamlingen, kunde mod Sædvane slet ikke holde dem ud og gik derfor snarest muligt min Vej.
Jeg fortæller alt dette, forat man kan se, at min Stemning ikke var aldeles lys, da jeg kom hjem.
Nu driver jeg en Stund paa min Altan, – jeg har en Altan, som jeg har lejet, og som ingen anden har Adgang til, en prægtig Altan lige over Sjøen, stor som en Dansesal, med underlige Planter og Vækster langs Rækværket. Jeg gaar altsaa og driver paa denne Altan og ser paa Sjøen, som ligger blikstille nedenunder mig; det er mørkt, og Lyset fra Saltholmen Fyr blinker op mod Byen. Men hvor længe jeg vandrer frem og tilbage og spekulerer paa forskellige Ting, kan jeg slet ikke komme i bedre Humør, og da Klokken slaar tolv i Kirketaarnet, forlader jeg Altanen og gaar ind i mit Værelse.
Her tænder jeg Lampen, stopper en Pibe, finder mig noget at læse paa, tager med mig – som jeg altid plejer – Blyant og Papir og begiver mig ind i Soveværelset. Alt dette er det af Vigtighed at huske paa.
Saa gaar jeg tilsengs.
Det var et Hefte af Nationaløkonomisk Tidsskrift, jeg havde taget med til Læsning, og jeg laa just og nød en Artikel om „Vor Tids Kanalanlæg“, da mit Øje stødte paa Navnet Alosta, og jeg tænkte en Stund paa denne mærkelige Jesuit, som jeg husked, at jeg engang før havde læst noget om. Saa læser jeg Artiklen ud, slukker Lampen og sovner.
Dette var om Aftenen.
Da jeg vaagner om Morgenen, ser jeg begge de Papirer, jeg havde taget med forat skrive paa, fyldt af Bogstaver, og jeg giver mig straks til at granske dem. Det er to Smaastykker, et Slags Jagtskrøner, som er nedskrevne.
Jeg bliver saa forundret, at jeg sidder i Sengen en lang Stund, uden at klæde mig paa, uden at røre mig. Jagt er nemlig noget, som jeg slet ikke forstaar mig paa og aldrig har i Tanken.
