tælling af det iagttagede, og i hvilen naar kunstopfattelsen dybest ned.
„Sult“ er altsaa i mine øine, for at sige det kort, en litterær begivenhed af første rang. Som alt nyt og godt vil bogen naturligvis forarge i vide kredse. Det gjør intet. Selv de forargede vil høste fordel af bogen. Dels vil dens kunst, dem selv uafvidende, høine deres forestillinger, og dels vil den indprente uforglemmeligt i deres hjerner, hvor dyrekjøbt stundom kunsten kan være. Denne mand, der sulter saa dødelig bittert, sulter alene. fordi han ikke kan bekvemme sig til at give en linje fra sig, der ikke er præget af hans evners yderste formue. Vilde han skrive som de andre skriver, kunde han hundrede gange have tjent de ti kroner, som det nu er hans stræbens enestaaende lykke at opnaa.
Bogen er sørgmodig. Det er borgerlig talt dens fortjeneste ikke at være sørgmodig skrevet.
Man huske, at da det afsnit blev til, der har den lyseste tone, var Hamsun endnu en stridende og fuldstændig ukjendt mand.
Lad dem, denne bog forarger, gaa hen og læse, hvorlunde man hos sig selv kan finde midler til at være uforbitret.
Kjøbenhavn den 14de juni.
E. Skram.
Gabriel Finne: Doktor Wangs børn
er i merkelig grad en umiddelbar bog. Herpaa beror baade dens fel og fordele; — fejlene, fordi forf. hele tiden ser personer og forhold bare fra en side; — fordelene, fordi hans ensidighed meddeler sig til os, og gjør os harm paa samme maade, som forf. selv var det, da han satte sig ned for at skrive. Man merker, at bogen er skreven i et træk; derfor gjør den paa en maade et helstøbt indtryk. Ser man nøiere efter, finder man, at denne forf. paa sit nuværende udviklingstrin gjorde rettest i at gribe emnet, som skeet er.
Themaet er gammelt nok: misforholdet mellem forældre og børn i et stengt, snevert hjem under fastgroede, indgroede fordomme. I vor litteratur har vi gode bøger om dette, vi har fru Collets Amtmandens døtre, Jonas Lies Kommandørens
