delige og legemlige patologi, som bogen giver. Men jevnsides falder der dulmende og bløde ord. Man læser sig saa at sige kundskab til om sultens poesi. Der findes hymner om sulten.
Og der stiger forbandelser mod sky, som vil bringe det halve Norge til at blegne.
Der er en kraft og virkelighed i denne bog, som overvælder, og der er henrivende skjønheder. Bogens litterære værdi kan kun maales med det bedste i Europas nuværende litteratur, og der er ikke tvil om, at den vil gjøre overordentlig stor virkning. Hamsuns navn er fra nu af indskrevet blandt de første forfatteres.
„Sult“ er for saa vidt et enestaaende verk, som ingen tidligere har vovet at indlade sig saa udførligt paa saa enkelt et emne. Og alene det kunstneriske mod, der hører til for at fatte planen til bogen og gjennemføre den, er vor beundring værd. Det fordrer en fordybelse i og aandelig gjennemlevelse af stoffet, som kun er de meget faa givet. Russerne er de eneste, der for alvor har vist vei i denne henseende.
Hamsuns stil er let præget af en vis amerikansk manér. Han synes at have maattet betale sim foragt for det moderne Amerikas aandsliv (se hans bog om Amerika) med en umiskjendelig paavirkning fra dette lands første stilist. Som Mark Twain ynder han overraskende sammenstillinger af fjernt fra hverandre liggende forestillinger, og som denne kan han drive sine udtryk helt ud forbi deres yderste muligheder. Men ligheden er kun udvortes, og den taber sig til med i bogens sidste afsnit. Som stilens væsentligste kjendemerker kan anføres ordenes tilbagetrængte hast, den stolte beherskelse, der er over hver sterkt fornummet sætning, den vilje, der ligger i hver eneste glose, foredragets magre og muskelstærke svulmen. Hamsuns stil er ikke draperet, den er nøgen, og den smykker sig om hals og arme med rige klenodier. Hans form er aldrig plastisk, men fra skulder til fod er hver bevægelse beregnet, og sjelden forfeiler han sit maal. Længe er det siden vi i Norden har læst saa rammende ord. Deres skjønhed er deres varme, deres midt i hurtigheden hvilende og nøieregnende, nervøst fantasirige udførlighed.
Som russerne er Hamsun psykolog og skildrer af de smaa ting. Han følger sm helt — bogens fortællende „jeg“ — paa hans pinefulde vandring, fod for fod gjennem Kristianias gader. Hver halve time er skildret, hvert møde, hver lille begivenhed, hver vending i hans indre og ydre tilstand. Kun om alt,
