han indrømmer det fysiologiske liv i sin heltindes udviklingshistorie; dernæst er det, at han med Fanny fører os ind i en i vor litteratur hidtil ganske ukjendt verden.
Vi indbilder os her i landet paa grund af de smaa og tilsyneladende jevne forhold gjerne, at vi er et ganske exceptionelt demokratisk samfund; dette er visselig kun en illusion; afgrunden mellem „simpel“ og „fin“ er mindst ligesaa stor her som andetsteds i Europa, og midt i afgrunden ligger en ø, med afgrund paa begge sider — de halvfines ø. hvor bl. a. butiksjomfruer og bondestudenter holder til. Det er i denne, de „halvfines“ verden, Garborg indfører os i „Hjaa ho Mor“, og han fortæller den for mange overraskende, men indlysende sandhed, at butiksjomfruer har en sjæl og en sjælshistorie. Fanny Holmsens liv er væsentlig bestemt ved denne hendes svævende stilling mellem simpel og fin, heraf rinder paa den ene side hendes sjæls hjemløse usikkerhed, hendes selvplagende ængstelser for ikke at være „dame“, og paa den anden samfundets ubarmhjertighed, der ondskabsfuldt fortolker enhver liden tvilsom omstændighed med et frivolt smil, som ikke vil forstaa, at en butiksjomfru er baade fattig og dydig, naar hun ikke er hæslig. Stakkars Fanny! Kampen er ulige, haabløs; hun aner selv tidlig sim skjæbne; det ender med, at jeg gifter mig med vadsækken. Hver gang hun træt falder sammen under kampen. den fortvilede kamp for 40 kroner maaneden, melder den hæslige gamle tolder sig med brød og rigeligt udkomme som en nødhavn, hvor hun kan lægge sig til ro bort fra den dræbende kamp for tilværelsen. Hun begynder med at afvise denne udvei med ungdommens tankeløse, overmodige latter over alderdommen og hæsligheden; senere, da hun begynder at samle sig paa de halvfines aandelige tumleplads, arbeidersamfundet, og da kvinde-emancipationsideerne giver hende løse forestulinger om hendes menneskeværd, væmmes hun harmfuldt over at skulle sælges; saa blir hun forelsket for alvor, og den jublende elskov driver tanken paa salget langt ud af hendes bevidsthed; men da tilslut ogsaa han — Gram — hvem hun elsker med hele sin varme sjæls stormende glæde, svigter hende, saa falder hun plat sammen, overgiver sig paa naade og unaade. lader dem gjøre med sig, hvad de vil og underskriver kjøbekontrakten; og hendes aandelige vækkelse faar kun sit udtryk deri, at hun gjor en Italia-reise til betingelse. — Slaget er tabt, overmagten var for stor; — Krøltoppens skjæbne er fuldbyrdet. Det kommer lidt braat i bogen, synes jeg; jeg har indtryk af, at den sidste del er altfor
