Hopp til innhold

Side:Samtiden 1890.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sammensmeltningen af den engelske og den irske lovgivningsmagt og at etablere den sidste som en fuldstændig magt med sæde i Dublin. Det er denne kamp, som for nærværende gaar under benævnelsen home-rule. Tidligere har den havt andre navne, eller den har intet navn havt.

Ikke mere end to aar efterat den nævnte inkorporationsakt var kommen istand, allerede i 1803, kom det til udbrud i de irske rækker lige over for det engelske regimente. Der dannede sig et komplot af irske kraftpatrioter. Et ungt brushoved, Robert Emmet, stillede sig i spidsen for irerne. Det kom til oprør, som dog blev kvalt i fødselen, og Robert Emmet maatte for sin ubesindighed bøde med sit liv.

Af langt større og mere indgribende betydning skulde en anden bevægelse blive, der snart efter traadte i dagen: den bevægelse, der er knyttet til Daniel O'Connells store navn.

Daniel O'Connells endelige maal var ophævelse af unionsakten af 1800. Der var dog et andet spørgsmaal, der for ham stillede sig som mere paatrængende, nemlig spørgsmaalet om den religiøse emancipation med andre ord en ophævelse af de indsnævrede baand, der endnu gjaldt for katholikerne i Irland. Han var selv katholik, og han havde derfor naturlig en destomere direkte og inderlig følelse af uretfærdigheden i disse baand. Han selv — vel et af de største parlamentariske talenter, som har levet — var ifølge loven udelukket fra parlamentet.

Paa samme tid imidlertid som O'Connell i det konfessionelle spørgsmaal saa et sine qua non, som det først og fremst gjaldt at faa løst, saa tabte han dog ikke derfor afsyne det andet og endelige maal: politisk selvstyre eller — med den moderne betegnelse — home-rule for Irland. Den første sag, katholikernes emancipation eller frigjørelse, opnaaede han at se iverksat, og han er derfor bleven hædret med titlen af den store frigjører (the great liberator). Det sidste maal — Irlands selvstyre — naaede han ikke, og det er, som bekjendt, ikke den dag idag naaet.

Agitationen derfor kaldtes dengang, som allerede sagt, ikke home-rule. Den kaldtes „Repeal of Union“ d. e. ligefrem oversat „tilbagekaldelse af unionen“. O'Connell fremsatte forslag herom paa parlamentet i 1834. I de debatter, som i anledning af dette forslag udspandt sig i det engelske underhus, finder man væsentlig ganske de samme argumenter benyttede for og imod som i debatterne i vore dage angaaende home-rule-spørgsmaalet. O'Connell protesterede dengang — ganske som Parnell for tiden — paa det