Hopp til innhold

Side:Samtiden 1890.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Dag og paadutte et helt Sprogsamfund et splinternyt Brug af Sprogsamfundets egen Abc i Sprogsamfundets eget Sprog. —

Man faar virkelig den Fornemmelse under Læsningen af Bjørnsons sidste Bog, at skreven lidt mindre språklikt, vilde den gjort end større Virkning. Skrivemaaden er saavidt opfundet, saapas kunstig, at der skal Omtanke til at finde sig tilrette i den. Og alle disse amputerede og pukkelkonsonantede Ord blir saa uformelige og haarde. Naar man læser dem højt, er det som at trille Firkanter nedad Fjæld, og til de mange vage, ejendommelige Stemninger, som de skal udtrykke, er de altfor brutalt grove. Naar Bogen alligevel griber Læseren saa mægtigt, som den gør, saa er der intet besynderligt deri; men det skyldes knapt paa et eneste Sted dens sproglige Excentrisitet.

Det skyldes derimod Forfatterens enorme Kraft og den Genialitet, som hvorsomhelst man aabner Bogen slaar Læseren imøde som Ild. Jeg blir ikke træt af at læse atter og atter de mange beundringsværdige Scener. Der er Stemninger saa stormfulde og vilde, som en fraadehvid Havorkan, og man rejser sig op fra Stolen i Angst; andre er saa fine, aandebløde, at de helst skulde læses om Aftenen, med en rød Skærm af Silkepapir over Lampen.

Med denne Bog har Bjørnson taget et storartet Tag i vor Udvikling, et varmt, inderligt Tag, som aldrig skal glemmes ham.

Knut Hamsun.




Home-rule-bevægelsen i Irland.


Innhold

I. Historisk udsigt indtil Parnells tid.

Home-rule-bevægelsen i Irland er i navnet ikke af ældre dato end 1872. Men i tingen er den meget ældre, man kan gjerne sige omtrent ligesaa gammel som den politiske forbindelse mellem England og Irland. At forfølge home-rule-bevægelsen tilbage til dens begyndelse vilde derfor i virkeligheden være ensbetydende med en udsigt over Irlands historie gjennem aarhundreder. Herom vil der her ikke kunne blive tale. Imidlertid vil det til forstaaelse af den nuværende situation i Irland formentlig være nødvendigt