til kaffeen, og tilsidst kommer punschen. Maa jeg ha den fornøielse at by Dem et glas Kardinal –:
„Baade den gule og den hvide skal tages vel af 4 pommerantser, hvorpaa de overskjæres og sættes tilligemed en smule tyndt gult skal i en flaske hvidvin og staar til næste dag.“
„1½ pund raffinade koges i ½ pot vand, og naar dette er afskummet, klart og ganske koldt, kommes det i vinen tilligemed 2 flasker hvidvin og 1 flaske madeira. Dette kan vel gjemmes vel tilproppet paa flasker; men naar det skal bruges, kommes 1 flaske champagne, der er bragt i god brusning, deri, og da serveres det saa snart som muligt . . .“
– Ja lad gaa; lad os faa det saa snart som mulig.
Naa, kardinal drak man ikke til hverdags paa de gamle prestegaarde; heller ikke havde man altid diamantbudding eller torsk paa fad. Imidlertid har man levet ganske godt, og nutidslæseren siger uvilkaarlig til sig selv: dette her maa til syvende og sidst ha kostet penge.
Men Hanna Winsnes er med al sin gode mad en sparsommelig husmoder.
Hun forstaar saa udmerket godt at udnytte alting. Hvad der ikke duer til førsterangsmad, kan bruges til hverdagsmad, og hvad der ikke duer til hverdagsmad engang . . . „bruges til folkene“.
„Vallen af sur melk kan ikke bruges til primost . . . Paa oplandene bruges den til tjenestefolkenes velling, og somme steder kan den bruges som haard ost til eftermad til disse,“ det vil sige til tjenestefolkene. Hanna Winsnes tilføier, at paa steder, hvor heller ikke tjenestefolkene vil nyde dette næringsmiddel, „kan det blot bruges til kalve eller svin“.
Hun har „finere persesylte“ til huset; ved siden deraf har hun „simplere persesylte“. Denne laves af „alt det kraftkjød, som man ikke vil benytte til hakkepølse eller lungemos“. „Har man kogt fleskesvær, da lægges den derimellem og bevirker, at det hele klæber sig mere sammen. Heri strøes salt, peber og allehaande.“ Lavningen koges, presses og lægges i syltelagen, „hvor den kan holde sig hele vinteren, og bruges til tjenestefolkene“.
Saltepølser og klub laves i almindelighed med fedt. Det er tarvelig kost; den bruges til folkene. Men paa somme steder
