Hopp til innhold

Side:Samtiden 1890.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

En dag
levet fuldt
er dog et minde.
Et minde,
eiet helt,
paa det kan man leve.

Ak, var vi vækket blot,
elskte,
den ene gang
bryst imod bryst.


Jeg lover mig —

Jeg lover mig:
Nu vil jeg ikke tænke.
Og selve løftet
er en tanke paa dig.

Jeg lover mig:
Jeg vil staa op at leve.
Og jeg staar op
og — læser dine breve.

Herman Bang.