Jeg var iblandt dem. og det var netop „Dora“. som jeg saa.
Hendes stemme var som barnets røst, naar det beder; hun nævnte den elskede som den, der endnu uskyldig vilde blande sin Andrés og sine helgenes navne i sine drømme: hendes blik rummede al den første elskovs tilbedelse.
Hvor skjøn hun var. Kjærlighedens ord sneg sig kun tøvende over de hviskende læber, men øinene, der var store og dunkle,
Der findes en scene, hvor Dora lades ene med André, den elskede.
Han vil tale til hende, og hun vil undgaa denne samtale. Thi selv uskyldig, kjender hun sin stillings tvetydighed, og hun vil ikke, at han skal fornærme hende som de andre . . . . gjøre hende „tilbud“ som de andre.
Men André taler dog.
Han siger, at han elsker hende. Hun beder ham tie. At han tilbeder hende. Og hun beder ham forlade sig.
— Men hvorfor? Elsker hun ham da ikke?
— Hvorfor vil hun da ikke være hans hustru?
Dora troede ikke dette ord: meine frau. Som om hun ikke forstod, som begreb hun ikke — stirrede hun et nu paa André.
Saa gjentog hun — og al et hjertes jubel laa i denne hvisken, en sjæls erkjendtlighed i hendes blik — disse to ord: Seine frau, og sank sammen, som bar hun ikke glæden, mens hendes øine blev ved at hvile paa ham.
I det øieblik takkede et hjerte — Gud og ham .....
Og hvilke klager fandt hun ikke siden, da hun mistænktes, og i hvilken taushed talte ikke hendes sorg. Denne Dora, forladt af André, var et koldt legeme, forladt af sin sjæl. Og hun vilde aldrig retfærdiggjøre sig, men kun — dø.....
Et aar, efter var Leipzigs „Dora” engageret til „Burg“, og jeg saa hende igjen ved hendes afskedsforestilling i Sachserstaden.
Blandt alle sine roller havde hun atter valgt „Dora“. Hvor folk jublede. Da tæppet var faldt for sidste gang, raabte man fra gulv, fra galleri, fra loger det samme „tal!“ til hende, der bevæget stod midt mellem sit væld af blomster. ...
Saa talte hun med sin søde stemme, der bly fandt de uvante ord:
„Som „Dora“ kom jeg til Dem, første gang, som „Dora“ vilde jeg takke Dem, den sidste gang ...... Jeg tror, det vil bringe mig lykke.“
