Hopp til innhold

Side:Samtiden 1890.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

For eksempel: „Jeg spiser aldrig,“ — pleier en at sige, „jeg spiser aldrig grønkaal, uden at jeg tænker paa Eidsvolds prestegaard; for der smagte jeg det første gang i mit liv og syntes, det var det værste, jeg havde kjendt.“

Nuvel! — denne mand har ikke i aarevis seet Eidsvold eller tænkt paa det, og hellerikke smagt grønkaal paa lange tider; men en dag kjører han forbi en have, hvor der staar lidt grønkaal, som han ikke ser — anderledes end han ser huset og haven og det andet, de passerer, mens han taler med sin sidemand i vognen.

Men næste morgen siger han til sin kone: „Det er dog høist forunderligt, Amalie! nu er det 25 aar siden, at jeg var paa Eidsvolds prestegaard, og inat har jeg bare drømt om Eidsvold, saa livagtigt har jeg gjenseet det hele, som om jeg havde været der igaar.“

Enten blir der nu ikke mere af dette end en forunderlig drøm; men hvis der nu paa samme tid foregaar et eller andet merkeligt paa Eidsvold, saa „forklares“ drømmen, og et af disse „beviser“ for det overnaturlige dannes og opbevares og fremstilles paa følgende maade:

„Hør nu De, som ikke vil tro paa andet end det. De kan forstaa med Deres smule forstand. Samme nat som De ved det forfærdelige hændte paa Eidsvold, drømte min far, som ikke havde været der paa 25 aar, — han drømte, at han gik omkring i stuerne netop paa det klokkeslet, da det skete. Hvad siger De saa til det?“

Grønkaal — frøken! jeg siger grønkaal af min inderste overbevisning.

Det flygtige glimt, hin mand saa af grønkaalen, var nok til gjennem ideassociationen at bringe hans minder fra Eidsvold til at vibrere; og da saa drømmene begyndte at væve sine fantastiske historier af alle de ufærdige begyndelser til tanker, som laa efter i hjernen fra dagens liv, saa fandt de skuepladsen beredt i de længe henlagte minder fra Eidsvold, som gjennem synet af grønkaalen havde faaet en liden irritation, og saa friskede minderne sig op paa egen haand og blev til en livagtig drøm.

Dette eksempel paa, hvor fint og følsomt nervelivet er, har naturligvis den feil, at det som opfundet i en vaagen hjerne er saa meget grovere og enklere end drømmenes fantastiske spind. Men det forekommer mig dog, at denne vei til drømmenes forklaring er rimelig.