123
seet fremsat før, den er vist egen for hr. Magnus. Forf. har uheldigvis været uvidende om, at Vardøhus fæstning omtales i et kongebrev fra 1340 som en kongelig fæstning (hvad der har været bekjendt siden 1838), og om, at Vardø kirke blev indviet i 1306 — og altsaa aabenbart fæstningen dengang anlagt —, hvilket er blevet oplyst i Norsk Historisk Tidsskrift i 1884. Jeg skal her ikke opholde mig ved den beskrivelse, hr. kapteinen giver af Vardøhus ældste fæstning — dens mure og bastioner med kanoner, stenstøkker o. s. v., som det af sammenhængen fremgaar, i 14de aarhundrede; jeg undrer mig kun over, at hr. kapteinen ikke er saa bevandret i krigshistorien, at han kunde forstaa, at denne beskrivelse passer paa langt senere tider end 14de aarhundrede. Denne beskrivelse er nemlig taget lige ud af Liljenskjold og stammer fra besigtigelser af 1685 og 1690 (!).
3die og 4de afsnit af verket synes ved første betragtning at staa over det foregaaende; her staar forfatteren paa noget fastere grund og begaar ikke længer saa fremtrædende feil som tidligere Men — det er ikke hans skyld, men hans forgjængeres. Han har i udstrakt maalestok udskrevet Liljenskjolds „Speculum boreale“, ja man kan vel sige, at alt hvad godt der findes om Finmarken i 17de aarhundrede, stammer — direkte eller indirekte — fra Liljenskjold; ved siden af ham laaner forf. fra Jessen (1763) og fra senere amtmands-indstillinger, der for det meste er trykte. Det er muligt, at forfatteren engang imellem har udskrevet en enkelthed fra arkiverne (skjønt jeg ikke har opdaget noget), men naar forfatteren paa et enkelt sted (s. 49—51) aftrykker et dokument med cursivskrift, som om det var afskrevet fra originalen, sees det straks, at hans original atter er Liljenskjold, og i aftrykket findes tilmed flere skrivfeil, som Liljenskjold ikke har begaaet. De fleste feil har derfor forf. tilfælles med sine originaler, f. eks. hvor han kalder de ældre lensmænd paa Vardøhus „amtmænd“, eller hvor han kalder lensmanden i Nordlandene Hartvig Bilde for „den danske lagmand (!) Hartvig Bille“; men flere feil har han yderligere tilføiet, f. eks. naar den latinske indskrift i Vardøhus citeres saaledes: Anno 1599 29de (!) Mai erat hac in domo Christianus 4tus, og oversættes „Aar 1599 den 29de Mai var her (!) i Huset Christian d. 4de“, o. fl. Hovedfeilen ved den hele fremstilling i disse tider er imidlertid, at forfatteren overalt ensidigt har fulgt amtmændenes opfatning, uden saa meget som at søge oplysning om modpartens, Bergens-kjøbmændenes, standpunkt. Og dog findes der i den trykte literatur oplysninger nok til at berigtige billedet, hvis forfatteren havde kunnet eller villet være retfærdig; saaledes vilde forf. i dr. Yngvar Nielsens „Bergen“ finde henvisninger til arkivsager, som han maatte have let for at studere, da de findes i det norske rigsarkiv.
Det vil fremgaa af, hvad jeg ovenfor har sagt, at jeg maa anse forf.s bog som et helt igjennem mislykket produkt, der aldrig burde
