alliance havde ikke ført til maalet. Men for Parnell og hans parti var store ting alligevel vundne gjennem denne alliance. Det var nemlig den tmg, at den havde gjort home-rule-spørgsmaalet fra et specielt irsk spørgsmaal til et almimdelig britisk. Det blev fra nu af ikke alene i Irland, at partierne tog sin opstilling efter feltraabet: home-rule eller ikke-home-rule. Det samme blev tilfældet over hele Storbritanien. Men heri laa der et stort haab for Parnelliternes sag. Gjennem umindelige tider har det i Storbritanien været saa, at de politiske partier vexelvis har indehavt magten: paa Tory-ministerium har fulgt et Whig-ministerium og vice versa; naar oppositionen skulde gaa over til at blive det ledende, og det ledende parti til opposition har kun været et tidsspørgsmaal, i regelen af idethøieste sex aars varighed.
Parnelliterne haaber — og med de paapegede antecedentser for øje vil man neppe kunne sige, at deres haab er helt ugrundet — at det vil gaa paa samme maade i fremtiden, — at den engelske partifører, der i 1886 kom i minoritet — eller i tilfælde af hans afgang hans eftermand — igjen vil komme i majoritet og ifølge dermed til roret. —
Om deres haab vil gaa i opfyldelse, vil fremtiden vise. —
- Oscar Julius Tschudi.
Fra en fransk landsby.
I. Min stolte ven.
1.
»Naa! Det maa jeg sige —!" Frøken Brehme blev staaende i døren til billardsalen, lynslagen ved synet af de to nøgne skik- kelser, der spillede quarambolage i svømmebukser og træsko. »Man generer sig ikke her lader det til —"
»Klap og kys. Din tur Wadén!" '
. Wadén lagde sig paa maven over billarden og stødte .... »Utmårkt! Utmårkt! Lite til . . så ja . . lite till . .” snakkede han til den ene af kuglerne. Men den havde ikke fart nok og dovnede af.
Frøken Brehme forsvandt, da hun ikke fandt gehør.
»Hørde Du psalmboken, Smith, — gammal som gan?! ma
