graa kapper, der gjorde dem ukjendelige, mødtes de i skumringen i et øde hus i en stille gade i Dublin, hvor de forhandlede det irske spørgsmaal. Om disse forhandlinger hersker der overhovedet nogen uklarhed. Men det synes, som om lord Carnarvon har givet Parnell at forstaa, at det konservative parti, om det fik majoritet ved valgene, vilde være tilbøielig til at give Irland en særegen lovgivende myndighed.
Under valgkampagnen var det ogsaa det almindelige, at Parnelliterne gav irske vælgere det raad at stemme paa Tory-kandidater fremfor paa Gladstonianere.
Valgene i Storbritanien faldt dog ud til fordel for de sidste. Gladstone (Whiggerne) opnaaede 333 sæder, medens Toryerne kun fik 251. D. e. Whigpartiet fik en majoritet af 82.
Det irske parti udgik af valgkampagnen med 86 sæder. I sin forrige session havde det kun talt 64, saaat det altsaa havde faaet en tilvekst af ikke mindre end 22 repræsentanter.
Efter valgenes udfald var Parnell i virkeligheden situationens herre. Thi med sine 86 mand kunde han, som man vil se, faa vegtskaalen for de to engelske partier til at balancere saaledes, som han maatte ønske. Toryerne i forening med Parnelliterne vilde nemlig faa en overvægt af 4 stemmer over Whiggerne.
Imidlertid var denne majoritet unegtelig lovlig liden til at arbeide med. Og det var derfor ganske naturligt, at Parnell efter dette valgresultat ikke viste sig uimodtagelig for den kur, som blev ham tildel fra Gladstones side. Og det saamegetmere, som Tory-partiets ledere mere og mere tydelig gav tilkjende, at home-rule-spørgsmaalets løsning ikke var at vente fra den kant.
Saa blev partiet mellem Parnell og Toryerne hævet. Forbindelsen mellem ham og Gladstone blev indgaaet; — egteskabspagten blev opsat; — fæstemandens brudegave blev bestemt.
Gladstones brudegave var home-rule-forslaget for Irland, gaaende ud paa at etablere et eget irsk parlament med sæde i Dublin. —
Parlamentet traadte sammen den 12te januar 1886. Det gamle Tory-ministerium stod endnu ved roret, men sang paa det sidste vers. Allerede 14 dage efter, den 27de januar, indgav det sin dimission og blev afløst af et ministerium Gladstone. Denne havde ikke sit home-rule-forslag straks færdigt. Men at det vilde afstedkomme splittelse inden hans egne rækker, var ikke destomindre klart ligefra begyndelsen. Marquien af Hartington, der længe havde været almindelig udpeget som Gladstones arvtaget
