overbringer af den nye forsoningspolitik, som regjeringen nu stod i begreb med at indvie. Han var netop ankommen, da han sammen med Burke — denne beklædte posten som understats-sekretær for Irland — faldt for morderhaand i det land, til hvilket han var kommen ikke blot som gjest, men saaatsige som en fredens engel.
Mordet var skammeligt til vederstyggelighed, og det var frækt til forbauselse. Man forestille sig scenen: en lys vakker sommereftermiddag midt i hovedalleen, den aabneste og smukkeste allé i en af de aabneste og smukkeste parker i verden. Folk drev op og ned som sedvanlig, tilhest, tilfods, paa velociped. Vicekongens sommerbolig ligger i parken, ikke langt fra og med fri udsigt til den nævnte allé. Det er oplyst, at paa den tid, mordet foregik, havde vicekongen selv staaet i et af vinduerne og seet ud netop i den retning. Han havde ogsaa virkelig seét, at der var noget paafærde, uden dog at have havt nogen anelse om, at han havde været øjenvidne til et af de mest oprørende dramaer, som aarhundredet har at fortælle om.
For ingen kunde dette mord komme ubeleiligere end for Parnell. Og det viste sig saaledes her atter, hvad Irlands historie giver mangfoldige vidnesbyrd om, at saa slem englænderen kan have været mod irlænderen, saa har irlænder dog været irlænder værst. Det har vist sig ligesaa langt ned i fortiden, ligefra den gang, da Mac Murrough, en af de irske smaakonger i det 12te aarhundrede, paakaldte den engelske konges hjælp under en strid mod sine naboer og derved først gav anledningen til Englands herredømme i Irland — og lige ned til Pigott-affæren. Thi Pigott var irlænder; han havde selv tilhørt det selvsamme irske parti, hvis chef, Parnell, hans lumskelige machinationer gik ud paa at styrte.
Det siger sig omtrent selv, at efter Fønix-park-mordet blev der foreløbig ikke mere tale om forsoningspolitik. Den gamle historie begyndte paany med tvangsforholdsregler fra regjeringens side, med haardnakket opposition og obstruktion fra Parnelliternes.
Parnell blev sigtet for moralsk delagtighed i Fønix-park-mordet. Og at sjgtelsen ikke blev uden gjenlyd, derom bærer den senere reiste og endnu uafgjorte sag mellem Times og Parnell noksom vidnesbyrd.
I Irland blev sigtelsen besvaret med, at en nationalsubskription blev sat i gang for at hædre Parnell. Initiativet hertil udgik fra en af Irlands erkebiskoper, der tegnede sig først paa listen
