kom desuden den omstændighed, at toryerne ogsaa paa sin side begyndte at angribe Gladstones og Forsters irske politik og i sammenhæng dermed at kokettere med Parnelliterne.
Ledet af disse forskjellige hensyn greb Gladstone med begjærlighed en tilbudt leilighed til at række en forsonende haand ud mod Parnell. Der blev indledet forhandlinger mellem regjeringen og de politiske fanger i Kilmainham. Over disse forhandlinger — hvor captein Shea, der træder ikke lidet frem i processen mellem Times og Parnell, synes at have spillet en betydelig rolle som mellemmand — hviler der tildels et mystisk slør, som endnu den dag idag ikke helt er bleven løftet. Forhandlingerne ledede til den saakaldte „Kilmainham-traktat“.[1] Gladstone gik ind paa at gjenoptage spørgsmaalet om agrarreformer for Irland paa et af Redmond fremlagt forslag, der var dikteret fra det irske home-rule-partis standpunkt, og som indeholdt vidtgaaende indrømmelser ligeoverfor de irske fæstebønder specielt med hensyn til spørgsmaalet om fæsteafgiftsrestancerne, et punkt, som udgjorde en af Parnelliternes hovedanker mod Gladstones lov (af 1881). Gladstone gav paa forhaand tilsagn om at ville stille sig velvillig ligeoverfor dette nye lovforslag. Til gjengjæld for Gladstones imødekommenhed gav Parnell paa sin side løfte om at ville anvende sin indflydelse til at afholde de irske bønder fra forbrydelsens vei.
Betragter man „Kilmainham-traktaten“ i dens helhed faar man det indtryk, at det snarere var fangen Parnell, der dikterede Gladstone betingelserne end omvendt. Den irske departementschef, Forster, der havde været Gladstones højre haand under hans irske tvangspolitik, traadte af, idet han ikke kunde give sit bifald til Gladstones „signalforandring“. Parnell gik i virkeligheden ud af fængslet som triumfator. Regjeringen gjorde anstalter til at maugurere den nye forsoningspolitik, og lysere dage syntes at skulle oprinde for det ulykkelige Irland.
Da hændte en begivenhed, som pludselig med et forandrede situationen og igjen formørkede udsigten for Irland. Det var det bekjendte mord paa lord Cavendish og Burke i Fønix park i Dublin den 6te Mai 1882. Lord Cavendish var en yngre broder af lord Hartington. Han stod tillige i slegtskabsforhold til Gladstone. Han var en meget sympathetisk personlighed. Hans mission til Irland var saa smuk som vel tænkeligt: han kom som
- ↑ Treaty of Kilmainham.
