kommunebestyrelse holdt banket for regjeringen i Guildhall samme dag, som budskabet om Parnells fængsling indløb. Gladstone modtog telegram derom under maaltidet. Da han reiste sig for at takke for den skaal, kommunebestyrelsens ordfører”[1] havde udbragt for regjeringen, begyndte han saaledes: „Jeg har netop i dette øjeblik modtaget underretning om, at det første skridt til forsvar af lov, orden, eiendomsrettigheder, landets frihed og samfundets første rettigheder er gjort ved fængsling af den mand“ . . . . . . . . Han kom ikke længere. Han blev afbrudt ved, at hele selskabet som en mand reiste sig op og udbrød i en voldsom applaus, der varede i flere minutter, medens Gladstone svang telegrammet i luften og gjentagende skreg: „Vore fiender er faldne; vore fiender er faldne.“ — — —
Frembragte imidlertid budskabet om Parnells fængsling i England jubel og glæde, var virkningen i Irland en helt anden. Der blev det modtaget, som om landet var bleven rammet af en stor almindelig nationalulykke. Paa mange steder blev butikkerne lukkede, og skodderne satte for vinduerne, som om det gjaldt en begravelse, og rundt omkring blev møder afholdt for at give offentligt udtryk for sorg og harme. I Dublin kom det til formeligt oprør, der blev dæmpet med en voldsomhed, der forøgede forbitrelsen paa øen.
Regjeringen nøiede sig ikke med at sætte den irske høvding under laas og lukke. Den lod tillige en hel flok af hans drabanter arrestere, desuden flere af de irske parlamentsmedlemmer.[2]
Regjeringen havde troet, at dens strenghed skulde tilveiebringe ro og orden i Irland. Den fik snart føle, at den havde stygt forregnet sig. Tilstanden i Irland havde været ilde i forveien. Den blev endnu værre bagefter. I 1880 havde der været 8 agrarmord og 25 overfald med skydevaaben. I 1881 var der 17 agrarmord og 66 overfald med skydevaaben. I de første 6 maaneder af 1882 var der ikke mindre end 15 mord og 40 overfald med skydevaaben. Parnell var i fængslet fra oktober 1881 til april 1882.
Denne forværring af tilstanden i Irland maatte allerede i og for sig være vel egnet til at bibringe regjeringen betænkeligheder
angaaende rigtigheden af den politik, den nu fulgte. Hertil
