Thi at det var Parnelliternes skyld — og deres skyld alene — om de formodede gunstige resultater af loven udeblev, derom nærede han ikke et øjebliks tvil. Intet under derfor, at Gladstone med skjæve blikke betragtede Parnell, og at han begyndte at omgaaes med planer om at fælde denne „Irlands konge uden krone“.
Parlamentets høstferie indtraadte. Bataljen mellem Gladstone og Parnell blev fra underhuset forlagt til folkemøderne, hvor det er sedvanligt, at de britiske politikere i ferietiden udfolder sin veltalenhed. Den engelske premierminister angreb den irske høvding paa folkemøder i England. Parnell gav ham mynt for mynt tilbage paa folkemøder i Irland. Paa et folkemøde i den engelske by Leeds den 7de oktober 1881 anklagede Gladstone Parnell for at berøve de irske fæstebønder den nye landboreformlovs velgjerninger. „Nu” — sagde Gladstone — „nu, da landboloven er gaaet igjennem, og han (d. e. Parnell) frygter for, at det engelske folk skal vinde hele den irske nations hjerte, nu har han et nyt plyndringsevangelium at forkynde.“ Gladstone sluttede sin tale med en trusel: „Hvis“ — sagde han — „hvis det bliver aabenbart, at der er en endelig kamp at levere i Irland mellem loven paa den ene og lovløsheden paa den anden side, saa siger jeg det uden nølen, at det skal vise sig, at civilisationens hjælpekilder ligeoverfor dens fiender endnu ikke er udtømte.“
Denne trusel var aabenbarlig myntet paa Parnell. Han lod sig ikke forbløffe. To dage efter blev der afholdt et folkemøde i Wexford i Irland, og her gav Parnell Gladstone svar paa tiltale: „Jeg for min part“ — sagde Parnell — „jeg har tillid til fremtiden. Ligesom Gladstone ved loven af 1881 har gjort en fuldstændig kovending og har tilbagekaldt alle sine gamle principer, saa skal vi endnu engang faa se, at denne engelske ministers tapre ord skal gaa op i røg ligeoverfor det irske folks sammenhold og faste beslutning.“
De følgende begivenheder skulde snart vise, at den, der dengang saa længst fremad af de to, var ikke gamle Gladstone, men unge Parnell.
Imidlertid — den øieblikkelige seier syntes at blive Gladstones. Et par dage efter at det nysnævnte folkemøde i Irland var bleven afholdt, forbausedes verden med efterretningen om, at Parnell pludselig var bleven arresteret og ført til Kilmainham fængsel (i Irland). Det var et formelig kup, Gladstone her havde gjort, og i England og Skotland var der almindelig jubel over den raskhed og beslutsomhed, regjeringen havde lagt for dagen. Londons
