en anden sag, som et par dage bagefter kom fore i parlamentet. Regjeringen havde ladet Michael Davitt arrestere. Det irske parti var rasende. Det kom til heftige interpellationer i underhuset, interpellationer, som endte med, at Parnelliterne en for en — John Dillon først, saa Parnell og derpaa hele rækken nedover — blev transporteret ud af parlamentsalen med magt d. e. under armen af underhusets politi.[1] Dramatiske scener, der vilde have været komiske, om de ikke havde været udtryk for stemninger og forholde, der var dybt tragiske.
Midt under denne ophidsede stemning fremlægger Gladstone sit store landboreformforslag for Irland af 1881. Det var, som bekjendt, ikke første gang, at Gladstone optraadte som landboreformatør for Irland. Han havde gjort det allerede i 1870, men hin lov havde faktisk vist sig mislykket. I sit nye lovforslag tog Gladstone skridtet meget videre end første gang i retning af imødekommenhed ligeoverfor de irske fæstebønders fordringer, og dette forslag syntes overhovedet at maatte være vel egnet til at blive modtaget af irlænderne med bifald. Dette vilde under andre omstændigheder antagelig heller ikke udeblevet. Men saaledes som sagerne da stod, besluttede Parnell og hans tilhængere at forholde sig kjølige ligeoverfor Gladstones forslag og at afholde sig fra deltagelse i behandling af det. Deres grund til denne unegtelig noget besynderlige optræden var for det første den, at de ikke vilde være med paa at støtte en regjering, der undertrykkede Irland med tvangslove og lignende; — videre den, at selve lovforslaget indeholdt dispositioner, der efter deres formening var uheldige; — endelig den, at de ikke i de af Gladstone foreslaaede forholdsregler kunde bekvemme sig til at se nogen endelig løsning af det irske spørgsmaal.
Forslaget gik igjennem og blev sanktioneret den 22de august 1881. Men i Irland blev loven modtagen uden enthousiasme, hvad der heller ikke kunde komme overraskende efter den holdning, de irske fæstebønders ledere havde fundet at burde indtage ligeoverfor den. Man kan sikkert let forestille sig Gladstones skuffelse. Med de bedste hensigter og med de største forhaabninger om at tilvejebringe forsoning i Irland havde han givet sig ikast med sit verk, Han havde fuldbragt det og fundet, at det var saare godt. Og saa ser han de forventede virkninger af det ifærd med
at strande som følge af modstand fra enkelte fanatiske mænd.
- ↑ Sergeant at arms, som vedkommende funktionær kaldes.
