Hvor ofte har jeg på mine ture til Italien passeret Brennerpasset, ved hvis fod Gossensass ligger! Og det i de mest forskellige stemninger. Jeg har reist med nat- og dagtog, om høst og vinter — når jeg var på høiden af Brenner, har jeg passet på at stikke hodet ud af kupévinduet og kaste et blik i forbifarten på den lille, tyrolske Landsby, hvor jeg i min grønne ungdom havde den glæde for første gang at træffe Ibsen . . .
At tage fra München til Rom med nattetoget mored mig dog mest. Kupéen var fuld af livlige, dårligklædte italienere, der havde en utrolig masse småpakker med sig, som ikke lugted alt for godt, og af godmodige Tyrolerbønder, hvoraf flere i nationaldragt. Jeg blev snart venner med mine reisefæller. Da de var nysgerrige og vilde vide, hvem jeg var, fortalte jeg dem at jeg var kellner, og havde fået fast engagement for vinteren i et stort hotel ved rivieraen. Så kom vinflasken frem, humøret steg og vi følte os som én familie.
Jeg deltog dog ikke meget i samtalen, dertil var jeg for
