Den Gafteropode, jeg faaledes benævner, har et aflangt og fma]t Legeme, der er meget ftærkt op • hoiet paa Ryggen; Hovedet derimod og den bagefte Deel a£ Kroppen ere mere flade. Fortil er Hove det noget afftumpet; Legemets bagefte Deel bliver derimod fmalere imod Enden, men laber dog ikke v.å faa fpids fom paa andre Arter af denne Slægt. Hvad der melt udmærker dette Dyr, er de mange fmaa ftærktfremflaaende næften cylindrifke Knuder, hvormed Hoved og Krop overalt ovenpaa ere befatte. Af disfe ere de de ftdrfte, fom ftaae paa Siderne af Legemet og bag paa Ryggen. Tem melig langt foran paa Hovedet komme tvende korte og tykke, teenformige ringede Folehorn frem af to Hulinger, hvori Dyret ogfaa kan trække dem ind» Disfe ere de egentlige FSlehorn. Cuvier anfeer ogfaa for faadanne de Spidfer, fom findes paa den forefte Rand af Hovedet hos denne Slægt. Af de£- lige Spidfer fees nu paa denne Art otte; men jeg tvivler ftærkt paa, at de her eré Folehorn* De turde vel neppe være andet enå famme Slags Knu der, der ligefaa ftore findes bag paa Ryggen. Gjel lerne, der kunne trækkes ind i Kroppen, fidde kredsformig famlede omtrent midt paa Ryggen, og ere i Antal fem, hvoraf de tre forrefte ere de ftor fte; alle ere de dobbelt finnede. Mærkelige ere de lange, tykke, cylindrifke eller aflange Knuder eller Tilhæng, fom fees paa begge Sider af Gjellerne; fyv faadanne fandtes paa hver Side, hvilke vare dob belt faa lange fom de Knuder paa Ryggen, vi oven
Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/21
Utseende
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
13