A A 4 4 A M 4 —— Y
DET STJAALNE HUS 21
Nothing, blev den røgt af en forhenværende Dommer i Ægypten, to unge, velhavende Løitnanter, en Fabrikeier, en Digter og en Malerinde.
Flere faste Kunder havde „Abdullah“-Cigaretten ikke, og det var aldeles udelukket, at der udenfor Strøget skulde findes Cigarforretninger som førte dette kostbare, lidet lønsomme Mærke.
Men samtlige de nævnte Personer kjendte Detektiven godt, baade af Omtale og personlig.
Han vidste, at det var umuligt at ta Feil af dem. Disse Mennesker var kjendt af hele Byen for sin Rigdom og sin noget ekstravagante Optræden. Thomas Ryer kunde ikke skjule sig bag nogen af dem; det var udelukket.
Klokken 8 havde Knut Gribb gjennemsøgt Cigarforretningerne og han begyndte at tro, at han var lige nær, som da han paa Kaminen i Grossererens elegante Leilighed havde fundet den lille vigtige Cigaretstump. Det eneste som beroligede ham var, at hans ypperlige Forklædning nu gjorde ham nogenlunde tryg for Thomas Ryers Efterstræbelser. Han skjønte, at Ryer paa en eller anden Maade havde faaet vide om Detektivens Besøg ved Arbeidsstedet tidligere paa Eftermiddagen og at han i en eller anden Forklædning havde listet sig derind i den Hensigt at myrde ham oppe paa Stilladset. Dette havde belært Politimanden om det farlige i at optræde som den han var, saalænge Thomas Ryer gik løs og ledig i Byen.
Medens han gik og tænkte paa dette og ikke vidste rigtig, hvorledes han videre skulde gribe Sagen an, faldt noget ham pludselig ind.
Han paaskyndede sine Skridt og tog Fart mod nærmeste Vognmandsholdeplads.
— Toldboden, sagde han til Kusken, ligesaa hurtig.
Han saa paa sit Ur. Muligens kunde han endnu naa en eller anden af Funktionærerne, før de forlod Kontoret.
Det traf sig saa heldig, at man paa Toldboden holdt paa med Kvartalsopgjøret, og en stor Del af Kontorpersonalet var som Følge deraf fremdeles paa Kontoret og laa over Pulterne begravet i store Protokoller.
Knut Gribb henvendte sig til en af Afdelingscheferne og bad om en Samtale under fire Øine.
Inde paa Toldembedsmandens private Kontor
gjorde Knut Gribb opmerksom paa, hvad han var og hvad han ønskede.
Toldembedsmanden hørte med Misfornøielse paa ham og undskyldte sig med, at alle forhaandenværende Funktionærer i Øieblikket var stærkt optaget.
Om han ikke kunde vente til en Dag senere i Ugen.
— Nei, svarte Gribb, han kunde ikke vente en Time engang. Han maatte forlange sit Ønske straks opfyldt. Gribb nævnte noget om Justitsdedepartementet og da gav Tolderen sig straks.
Han ringte paa en af sine Undergivne og bad ham om, at etpar Herrer af Fortoldningspersonalet maatte komme, medbringende sine Bøger.
Nogle Minutter efter traadte de to Funktionærer ind i Kontoret.
— Den Herre ønsker, sagde Toldembedsmanden og pegte paa Gribb, den Herre ønsker at faa vide noget angaaende Fortoldningen af et Parti Cigaretter. Vil De behage at staa ham bi med alle mulige Oplysninger. Han hører til Politiet.
Med disse Ord gik Toldembedsmanden og Knut Gribb var alene med de to Funktionærer.
— Det gjælder et Parti af de fine og kostbare „Abdullah“-Cigaretter, sagde han, er det ikke saa, at Toldboden for Statistikens Skyld noterer baade Arten og Mængden af enhver Cigarimport?
— Jovel.
— Vil De undersøge af Importen for de sidste 14 Dage, om nogen af Byens Cigarforretninger har faaet en Sending „Abdullah“-Cigaretter?
Toldfunktionærerne begyndte at slaa op i en Mængde Registre. Endelig fandt de Stedet.
— Cairomagasinet har for 10 Dage siden fortoldet firti Pakker, sagde Toldopsynsmanden.
— Det ved jeg, svarede Detektiven, jeg kommer netop fra Cairomagazinet.
— Ja, saa er det ikke fortoldet noget paa aldrig saa længe. Jo, stop lidt, der ser jeg en liden Post paa 20 Pakker, den er fortoldet for ca. 14 Dage siden.
— Af hvem?“ spurgte Gribb.
— Det staar der ikke, men nu skal vi se efter paa Kasseregnskabet. Jo, her er det. Det er fortoldet af Pilestrædets Cigarmagazin.
— Adressen? spurgte Gribb, der har jeg ikke været, lagde han til.
Han fik opgivet Adressen, som han noterte.
— saa er der ikke flere, som har indført denne sjeldne Vare nylig?
