.— — —— —— — V —— 3 —
443---é-é- Au.
DET STYAALNE HUSs 15
Sagføreren vred sig under den godslige Politimands Munterhed.
— lImidlertid er han væk, atter sporløst forsvunden, lagde Harald Brede til, vi er lige nær.
— Men nu har vi dog etpar Holdepunkter, mente Knut Gribb, vi har konstateret, hvor Thomas Ryer har boet i nogle Dage, og hvor han har været. Det er allerede meget. Vi faar begynde vore Undersøgelser ud fra disse Kjendsgjerninger. Det er umuligt, at han kan ha stukket af.
— Tror jeg ogsaa. Nu lever han som en eller anden ældre eller yngre Gentleman bare paa de stjaalne 20,000. Kanske vi ofte gaar forbi ham i Kaféerne eller sidder lige bag ham i Theatrene. flvem ved. Han er jo en uforlignelig Mester til at forklæde sig.
=— Uovertræffelig. Men han har en ulykkelig þgenskab, som jeg tror før eller senere vil bevirke hans Fordærvelse.
— Hvad skulde det være.
— Hans Hævnfølelse. Jeg føler mig overbevist om, at han stæber mig efter Livet.
— Det er der ikke Tvil om. Hvorledes var det med de Tagstenene, som nær var faldt ned i Hovedet paa Dem forleden Dag. Eller den løbske Hest som holdt paa at rende Dem omkuld og mase Dem mellem sine Hover.
— Der er mange andre Ting ogsaa. Et Glas Vand, som notorisk er blit forgiftet og som jeg var nærved at drikke, et aabentstaaende Vindu i mit Soveværelse, hvorigjennem en Revolverkugle nemt kunde sendes. Alt dette — med Undtagelse af Vandglasset — er Tilfældigheder. Men naar denslags Tilfældigheder indtræffer hver Dag, er det rimeligt, at man begynder at bli mistænkelig. Det er imidlertid ikke mere Tale derom. Jeg tar mig iagt. Jeg opererer endog med min Livsfare.
Harald Brede saa tankefuldt frem for sig — Havde han eget Dørskilt, sagde De spurgte han.
— Ja, svarede Sagføreren, et fornemt, graveret Messingskilt.
— Det maa han ha ladet forfærdige nylig. Der har vi et Holdepunkt. En eller anden af Byens Gravører maa kjende til den Sag.
— Desuden har han muligens efterladt sig en eller anden Gjenstand i Værelset, som kan lede paa Sporet. Det er nødvendigt at Leiligheden straks besættes I —
—æ ———
— Jeg skal udvirke Tilladelse til at bryde Døren op, sagde Brede. —
— Vel, vel, gjør det, saa gaar imidlertid jeg op til Byggestedet for at faa en eller anden hidtil ikke paaagtet Enkelthed om Kammerherren ud af Arbeiderne. Bygmesteren maa kunne fortælle mig noget om ham Vent i Leiligheden til jeg kommer.
Harald Brede fik opgivet „Kammerherrens“ Privatadresse og gik for at undersøge Leiligheden.
Knut Gribb og Overretssagfører kjørte til Byggestedet.
Rygtet om det kolossalt frække Bedrageri havde hurtig spredt sig blandt Arbeiderne og da Sagføreren vendte tilbage i Selskab med en fremmed Herre, skjønte straks alle, at det maatte være Politiet som kom.
Bygmesteren gav Knut Gribb de Oplysninger om „Kammerherren“ som vore Læsere allerede kjender. Han var forøvrigt meget nedslaaet over den lidt latterlige Rolle han havde spillet og forsikrede Gang paa Gang, at han ikke kunde ha den allermindste Skyld i Bedrageriet.
Knut Gribb spurgte ham om han kunde erindre, hvordan den Paraply saa ud, som „Kammerherren“ havde gaaet med.
Bygmesteren fortalte, at Haandtaget var af sølv og formet som en snoet Slangehale. Andet kunde han ikke huske, men muligens Arbeiderne havde lagt Mærke til et eller andet som kunde være af Interesse.
Det var ligefør Eftermiddagshvilen og Bygmesteren udtalte, at Gribb kunde gjøre som han vilde — enten han vilde gaa rundt paa Stilladset og udspørge Árbeiderne eller han vilde vente til at alle samledes nede paa Tomten.
Da Gribb skjønte, at ingen Tid var at spilde valgte han det sidste.
Overretssagføreren blev tilbage nede paa Jorden hos Bygmesteren, medens Politimanden tog sig en Tur omkring paa Stilladserne.
Han fik opsamlet mange, interessante Smaating om Bedrageren, som han omhyggelig noterte.
Idet han var kommet op paa den øverste Etage af Stilladset, hvorfra der var en Afgrund at stirre ned i, blev der ringet nede paa Jorden.
Det var Tegnet til at Eftermiddagshvilen var
indtraadt. Arbeiderne strømmede hurtig nedover Sti-
