feligt! Jeg vedder at selv ikke Thomas Ryer skal kjende Dem igjen.
Men han blev pludselig alvorlig, da Gribb tog to Browningrevolvere frem af en liden sort Vædske han havde med sig.
— Den ene er til Dem, sagde Detektiven, den anden beholder jeg selv.
— Er den ladt?
— Ja, selvfølgelig. Det vil De nok selv skjønne, naar De skal benytte dem til Fordel for mig.
Med et bredt smil stak Kapteinen Revolveren i Lommen. Gribb forstod, at han Kunde stole paa ham.
Detektiven besaa med Interesse Salonen ombord i „Flink“. Den laa helt agterud paa Dækket og var overbygget. Men den bagerste Væg dannedes af Skyvedøre. Naar de blev slaaet tilside, havde han den herligste Udsigt over Kristiania-fjorden, som netop spillede fint og pragtfuldt i al Sommermorgenens lyse og skiftende Farver.
Klokken halv 9 kom Thomas Ryer kjørende sammen med en anden Herre. Ryer traf Kapteinen paa Dækket. Gribb stod lige i Nærheden i sin Styrmandsuniform og pudsede Messing. Han hørte hvert Ord af Samtalen mellem Kapteinen og Forbryderen.
— Min syge Ven, sagde Thomas Ryer — og hans Stemme var rolig og sikker som sedvanlig, — min syge Ven kommer ombord i en Motorbaad. Jeg vil selv hente ham. Men for at spare ham for den lange Tur i en liden aaben Baad, vil jeg bede Dem om at lægge fra allerede nu, Herr Kaptein, og dampe sagte frem og tilbage langs Hovedøen. Vi vil da komme i Motorbaaden ud til Dem.
— Javel, skal ske, svarede Kapteinen alvorligt og tog til Luen.
Ryer kastede et Blik ned i Salonen, hvor en improviseret Køie var gjort istand.
— Det er godt, sagde han, muligens min stakkels Ven allerede vil lægge sig og hvile lidt straks han kommer ombord. Han ser ved første Øiekast ikke meget syg ud, da han har en vældig Viljestyrke og gjerne vil holde sig saa længe som muligt paa Benene, men han er meget svag, stakkar. Han falder nu og da pludselig sammen.
— Karbol, mumlede Detektiven indædt for sig selv der han stod og pudsede Messing.
Kapteinen gjorde uafbrudt Honnør og var yderst høflig mod Ryer.
— Ja, ja, sluttede denne, idet han gik fra Borde, saa er vi enige om Arrangementet da.
— Meget vel, svarede Kapteinen, hvorefter han raabte ned i Maskinen:
— Klar!
Det klingrede dernede og den lille smekre Baad begyndte at hive paa sig og ruske i Fortøiningerne,
Thomas Ryer og hans Ledsager tog Plads i Vognen igjen og kjørte indover mod Byen.
Detektiven havde havt Anledning til af studere Ledsagerens Ansigt. Han saa, at han havde vandblaa Øine.
— Aha, tænkte han, her har vi nok Helten paa Cyclen, han som vilde advare Motormanden.
Han lagde Mærke til, at den blaaøiede var lidt bleg og nervøs. Formodentlig følte han sig ikke saa sikker paa det vilde Eventyr som den bestandig lige knusende rolige Thomas Ryer.
„Flink“ dampede langsomt udover og satte Kurs for Hovedøen.
Underveis gjennemsaa Gribb endnu engang den lille Avisnotis, som havde ledet ham paa det rigtige Spor. Den lød i al sin Knaphed saaledes:
„Baron D.[1] som den 15de skulde ha aflagt et Besøg paa Hovedøen for at bese de interessante Ruiner, men blev forhindret, aflægger istedet Øen et Besøg imorgen Formiddag.“
— Den 15de sad Baronens Motormand bedøvet høit oppe i Thv. Meyersgade, idag sidder han bedøvet paa et andet Sted af Byen, tænkte Detektiven, det har været Thomas Ryer magtpaaliggende at faa ham afveien. Bomans Stedfortræder paa Motorbaaden er naturligvis en av Ryers Kreaturer.
Klokken 9 begyndte det spændende Eventyr at udspilles.
»Flink" havde været helt henne ved Vippetangen og dampede nu sagte tilbage igjen med Kurs for Udgaaende,
Gribb stod ved Rælingen og betragtede Omgivelserne.
Der var næsten ingen Baade paa Vandet. Kun en liden Seiler hist og her og et par Farkoster som blev roet. Det var endnu for tidlig paa Formiddagen til at Trafikken havde faaet rigtig Magt over
Havnen.
- ↑ Selvfølgelig havde Avisen den høitstaaende Udlændings virkelige Navn.
