DE FIRE ILDEBRANDE 1 29
Til Agent Brühle, hvis Adresse Direktø ren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse:
»Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et.
I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa
De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“
Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren.
En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. Hvalstad.
— Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikker heds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt.
— Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæl tringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret.
Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt.
— Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem.
— Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme.
De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation.
Men de aner endnu ikke, at vi ved noget.
Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals.
Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget.
Breve vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier.
Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann.
Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes.
- *
—
Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt
taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer.
Da han havde en vel begrundet Mistanke om,
at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende:
Han lod en af Politiets yngre Detektiver m askere sig som Knut Gribb.
Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan.
Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at
det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget.
Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig.
Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb.
— Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem.
Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig.
Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden.
Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Bu tikvindu.
Detektivens Beregninger slog til.
Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slen trende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand.
Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb.
Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning.
Knut Gribb fulgte efter ham.
Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel.
Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.
