DE FIRE ILDEBRANDE 27
Vaabenhandler Carstensen kunde bevidne, at
disse Ting hørte til nogle større Maskindele, som
de to Ingenierer Helmer og Damm havde kjøbt hos ham.
Velinder tilstod da, at det havde været en Helvedesmaskine. Den var blit anbragt inde i Muren til Sidehuset og saasnart Varmen naaede hen
til den, eksploderede den og sprængte et stort Hul i Muren.
Da Velinder hørte, at Knut Gribb vidste om, at Ingeniør Helmer ingen anden var end Thomas Ryer, faldt han ganske sammen og tilstod alt.
— Jeg blev kjendt med Thomas Ryer i Amerika, sagde han, og vi havde mange Affærer sammen. Blandt andet var vi med paa et Jernbaneoverfald, som kostede tre Mennesker Livet. Tho mas Ryer førte bestandig an. Han er den flinkeste af os alle sammen.
Efter nogen Tids Forløb blev jeg kjed af det vilde Liv. Jeg nedsatte mig i en af Vestens Byer som Skjænkevært og tjente nogle Penge.
Med disse Penge i Lommen drog jeg hjem til del gamle Land, hvor jeg blandt andet fik oprettet
en liden lønnende Skomagerforretning i Uddevalla.
En Aften kom Thomas Ryer ind i min Butik og dermed var jeg i hans Magt igjen.
I Begyndelsen vilde jeg ikke paany gi mig hen under ham, men han truede mig til det.
— Jeg trænger Medhjælpere, sagde han, og hvis du ikke gaar med mig, saa angir jeg dig for Politiet.
Jeg kjendte Ryer. Jeg vidste, at hans Trudsler var alvorlig mente. Sagde han nogengang, at han vilde dræbe en Mand, saa var denne Mand død og borte inden en Maaned. Og desuden flyder der Eventyrerblod i mine Aarer. Ryer forespeilede mig glimrende Fortjenester og jeg var overbevidst om, at den geniale Forbryder, som havde greiet sig mod Amerikas største Opdager nok vilde vide at klare sig herhjemme ogsaa.
Altsaa gik jeg med ham, og vi gjorde da nogle smaa Brandforretninger i Uddevalla. De indbragte mig saaledes en 10 000 Kroner. Thomas Ryer tjente mindst 50 000.
Vi gjorde Forretningerne paa den Maade, at jeg under et eller andet opdigtet Navn leiede en beskeden Butik. Jeg assurerede aldrig.
——
— Naar der da opstod Brand hos mig vaktes selvfølgelig ikke nogen Mistanke.
Ryer boede ogsaa under et antaget Navn i samme Bygning eller i Bygningen ved Siden af, oftest i anden Etage. Han havde noget elendigt Skrabsammen af Møbler, som han havde assureret overordentlig høit.
Og da Branden aldrig opstod hos ham, blev der heller ikke gjort nogen Indvending mod, at han hævede Assurancesummen.
Men saa havde jeg jo en liden Datter, mine Herrer, den kjære Klara, som jeg maaske nu har seet for sidste Gang. Jeg tænkte tidt og ofte: Skal virkelig din uskyldige Datter opleve den Ulykke, at hendes Fader blir afsløret som en simpel Forbryder.
Indre Tanker plagede mig meget og jeg besluttede atter engang at bryde med mit forfærdelige Liv og flygte fra Thomas Ryer og hans ødelæggende Indflydelse.
Jeg kom da til Kristiania, hvor jeg nedsatte mig i min gamle Profession ude i Oslo.
Men igjen dukkede Thomas Ryer op. Jeg blev fuldstændig henrevet af hans nye Planer.
Han havde da flere Medhjælpere, hvoraf særlig en, som kalder sig for Ingeniør Damm, er en meget flink Fyr.
Vi besluttede foreløbig at fortsætte med Brandoperationerne for at skaffe os lidt Penge, nødvendig Driftskapital til en europæisk Turné.
Først lod vi min Butik ude i Oslo brænde. Det indbragte Ryer nogle faa Tusinde Kroner. Vi andre fik ogsaa vor Del. Men det var dengang nær gaaet galt, da vor Helvedesmaskine ikke eksploderede.
Heldigvis blev der ikke rotet i Ruinerne og nogle Dage efter fik vi selv bragt Maskinen afveien.
Da jeg oprettede min nuværende Butik, nedsatte jeg mig samtidig som Skrædder i Briskebyveien 113, hvor jeg kaldte mig Sivert Paulson.
Derved blev det jo nødvendig, at jeg var nogle Dage borte fra min Datter om Ugen og jeg medførte Forklædningsgjenstande i en liden Kuffert.
Jeg forstaar, at De kjender de sidste Brandes sørgelige Historie, Herr Detektiv, saa jeg behøver ikke nu at fortælle om dem.
Støberiarbeider Pedersen, hos hvem Branden
