DE FIRE ILD EBRANDE 15
De bad ham holde tæt med, hvad han havde seet og lovet til Gjengjæld, at de skulde tilkalde ham, naar de havde Brug for en Tredjemand. Tilfældet interesserede tydeligvis meget den berømte Kristiania-Advokat.
Detektiverne vendte tilbage til Politistationen og meldte det passerede for Opdagelseschefen.
Hele det store Politiapparat blev paany sat i Bevægelse for at finde Thomas Ryer eller den forsvundne Skomagermester. —
— Jeg har forresten ikke stort Haab om, at Undersøgelsen vil lede til et positivt Resultat, sagde Knut Gribb til Brede, da han havde skilt sig af med sin Sagførermaskering; — Thomas Ryer kan stikke sig væk her i Kristiania som en Synaal i en hel Høavling. Det eneste vi har opnaaet ved vor Ekspedition er, at vi har røget Bjørnene ud af Hulen. De maa nu sandsynligvis vanke omkring paa Feltfod. Jeg antar forøvrigt, at de allerede har truffet deres Ven, den forsvundne Skomager.
— Jeg beundrer Din Ro, sagde Harald Brede.
— Aa, hvad —
— Du maa da vide, at Dit Liv fra dette Øieblik af ikke er en Skilling værd, nu da Thomas Ryer har faaet Vished for, at Du paany efterstræber ham.
— Selv om han var den Onde selv, udbrød Knut Gribb, vilde jeg ikke lade være at efterstræbe ham. Jeg har nu knebet ham to Gange. Tredje Gang skal det ikke lykkes ham at undkomme.
Harald Brede trak paa Skuldrene.
— Han er glat som en Aal, sagde han, — Thomas Ryer slipper ud af de tætteste Masker. Hvorledes vil Du nu gribe Sagen an.
— Jeg vil paany sege at opnaa Forbindelse med Slynglerne. Jeg antar bestemt, at de vil forsøge at komme tilbage til Skomagerbutikken. Der findes naturligvis flere Ting, som de ikke har faaet med sig, men som de nu vil søge at faa Fingre i. Jeg vil ligge i Thomas Ryers Værelse inat.
— Midt oppe mellem alle Helvedesmaskinerne⁹
— Fandt vi nogen Helvedesmaskiner? spurgte Knut Gribb smilende.
— Nei, men saa maa Du indrømme, at vi heller ikke brød Gulvet op eller rev ned Væggene. Mænd som Thomas Ryer forstaar naturligvis at gjemme slige Ting, som skal holdes skjulte.
— Jeg tænkte et Øieblik paa at faa Gulvet
brudt op, svarede Knut Gribb, men jeg opgav det. Netop det, at vi saa hurtig og efter en forholdsvis overfladisk Undersøgelse forlod Leiligheden, kom til at gjøre Slynglerne trygge. Nu tror de formodentlig ikke, at vi yderligere vil befatte os med dette Sted. Jeg ved heller ikke, om Thomas Ryer er paa det Rene med, at jeg har gjenkjendt ham. Nok af det, jeg vil iallefald ligge i Ingeniør Helmers Værelse inat.
— Og jeg i den anden Ingeniørs, sagde Harald Brede.
— Det er godt, udbrød Knut Gribb fornøiet, saa er vi altsaa akkurat en mere end naar jeg er alene.
— Men jeg forstaar endnu ikke Sammenhængen med denne Affære, mumlede Harald Brede, hvad tænker Thomas Ryer paa. Har han begaaet en Forbrydelse allerede?
— Neppe, isaafald havde vi nok forlængst hørt om den.
— Men saa er det sikkerlig hans Mening at begaa en Forbrydelse.
— Utvivlsomt.
— Og hvilken Forbrydelse ?
Knut Gribb trak paa Skuldrene.
— Det faar vi tidsnok vide, sagde han. Thomas Ryer begaar aldrig noget videre anonyme Forbrydelser.
— Det er sikkert noget særligt han spekulerer paa dennegang.
— Noget usædvanligt, svarede Gribb, derpaa tyder alle hans Forberedelser. Jeg tænker, at der kommer en katastrofe væltende ind over os, før vi ved Ordet af det.
Hvis det da ikke til den Tid skulde lykkes os at knibe ham.
Jeg stoler paa, at han ikke har faaet med sig alt fra sit Hovedkvarter. Dertil var Flugten altfor hovedkulds. Han vil sandsynligvis vende tilbage inat — —
Det bankede paa Døren.
Konstabelen, som havde Vagt i Forværelset kom ind og meldte, at en Herre, som kaldte sig Direktøer Jern vik, ønskede at tale med Knut Gribb.
— Direktøer Jernvik, mumlede Detektiven, det kan umulig være mere end én af det Navn.
— Assurance-Direktøren, svarede Harald Brede, nogen anden kan det ikke være. 7
