—-— 3. —. ———— ——— 0 — —. 3 — —.- — —. — —. 4 Z A R — Aeeeeeeeeeeeéééé ——3
da han havde faaet Advokaten i Tale, jeg ønsker at kjøbe en Gaard af Dem.
— Hvilken Gaard” spurgte Advokaten noget forundret.
— Den Gaard, hvor Skomager Velinder har sin Butik.
— Men den er aldeles ikke tilsalgs.
— Det siger intet. Jeg kommer med en rig Proprietær fra Toten forat handle med Dem. Vj agter at bese Gaarden, særlig første Etage, hvor der ogsaa findes Beboelsesleiligheder. Advokaten forslaar mig nok. —
Efter en liden Stunds Betænkning svarede den befippede Advokat.
— Ja, nu forstaar jeg Dem. Er digt, at jeg selv viser Dem omkring.
— Helst. Advokaten er jo saa kjendt.
— Javel, da skal jeg komme. Jeg har ellers ikke noget at forsomme ved at ofre en Times Tid paa denne Komedie. Jeg tar en Vogn herudenfor.
— Tak. Kan De være ved Trefoldighedskirken om en halv Time. Til den Tid tænker jeg Proprietæren er kommet.
— Skal ske. Men Proprietæren.
— Brede, sagde Gribb leende.
— All right. Paa Gjensyn.
— Paa Gjensyn om en halv Time.
Advokaten ringte af.
Knut Gribb gav sig straks ifærd med at forandre sit Udseende. [Han holdt paa at rode mellem nogle Guldlorgnetter og tyndhaarede Fipskjæg, da Døren aabnedes og Harald Brede kom vraltende ind.
Hans Maske var aldeles fortrinlig. Ansigtet var blit rødplussent og struttende af Landsens Sundhed. Hans sorte Haar var blit rødt. Han havde faaet Mave med tykt Guldkjæde paa, var klaæedt i et uhyre af en Ulveskindspels og stavrede frem i store uldforede Støvler.
Knut Gribb applauderte livlig. Harald Brede spilte sin Rolle saa gjennemført, at han satte sig beskedent henne ved Døren, hvor han blev siddende og rugge generet frem og tilbage, idet han dreiede sin vældige Pelshue mellem Næverne.
— Jau, eg høyrer Du skal selja ein Gard, sagde han med pibende Stemme.
Knut Gribb nikket. Han var stærkt optaget af en lysebrun Paryk, som passede fortrinlig til
det nødven hør Hvem er
engang:
— ——— — — —½æ
—— — ——5——
DE FIRE ILDEBRANDE — 1 i1
det elegante lille Fipskjæg. færdig.
Da de to Detektiver Arm i Arm forlod Kontoret, glimtede Knut Gribbs Øine livlig bag de dirrende Guldlorgnetter.
Ved Trefoldighedskirken stansede de et Øieblik. Dér kom Advokatens Vogn rullende fremover gjennem Sneslapset og Sølen.
De to Mænd steg ind i Vognen og Advokaten hilste hjertelig paa dem.
Han var meget spændt paa at se, hvordan Eventyret vilde løbe af.
Efter vel et Kvarters Kjøring stansede de udenfor den lille tre-Etages Murgaard i hvis første [tage, der fandtes en Skomagerbutik.
Over Døren stod der med sirlige Guldbogstaver:
Endelig var han
W. Velin der
Udstillingen i Vinduet af de forskjellige Slags Skotei gav et meget velordnet Indtryk.
Vognen stansede udenfor og de tre Mænd steg af.
Damen bag Disken, den unge Frøken Klara, kjendte hverken Knut Gribb eller Harald Brede.
Advokaten sagde, idet han aabnede Butikdøren:
— Ja, det er vel bedst vi ser paa denne Etage først, saa kan vi senere gjennemgaa de to andre Etager.
— Gjerne det, sagde Sagføreren og TotenProprietæren nikkede troværdig.
Sagføreren talte flydende og mundrapt. Han bad Damen om Undskyldning for Uleiligheden. Men hans Klient Proprietær Bækkerud fra Toten havde tænkt at kjøbe denne Gaard af sagføreren. Om de kunde faa se de andre Værelser. Der skulde jo ogsaa være nogle Beboelsesrum i første Etage. Ikke sandt, Herr Advokat? spurgte han.
Advokaten svarede jo, halvt betuttet af Detektivens fortrinlige Komediespil og det livlige Anstreg hvormed han gav Sagføreren.
Frøken Velinder aabnede Døren ind til det nærmeste Værelse og bad Herrerne træde indenfor.
Sagføreren rusede straks ind med flyvende Frakkeskjøder og Lorgnetten dirrende af Ivrighed.
Efter ham kom Advokaten og saa Totenbonden, stille og ruggende.
