4 1 3 ET SPIL OM LIV O Døp
— Ja, det er en Herre. Nej, jeg kjender ham ikke. Jeg ved blot, at hans Navn er Carsten Holm. Det er hans Familie, som anbringer ham. Han skal tilhøre en meget fin og meget velhavende Familie. De har forlangt, at intet skal spares for at gjøre hans Ulykke saa let at bære som muligt
— Hører han til de farligere Syge” spurgte Detektiven videre.
Doktor Kitschener lo lidt vemodigt.
— De ved jeg aldrig kalder nogen af mine Pa tienter farlige, sagde han, jeg kalder dem urolige. Jo, han hører nok til de urolige den Herre som
kommer imorgen. Han lider af Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid.
Det gik gjennem Detektiven.
Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid — det var netop, hvad der bestandig blev fundet paa, naar en eller anden ulovlig indespærredes. For da hed det, naar den Ulykkelige paastod, at han var frisk og at han var blit indespærret med Magt: Nu ytrer Vrangforestillingerne sig igjen — og Forfølgelsesvanviddet.
Detektiven raabte ind i Telefonen:
— Jeg har faaet et anonymt Brev om denne Indlæggelse.
— Virkelig. Og hvad paastaar den anonyme Brevskriver —
— At Indlæggelsen er ulovlig. At der begaaes en Forbrydelse.
Der blev en Pause i Telefonen.
Knut Gribb havde Indtryk af, at Doktoren summede sig ovenpaa den overordentlige Beskyldning.
Saa kom Doktorens Harme igjen.
— Det maa være en gal Mand, som har skrevet, sagde Sindssygelægen, hvorfra stammer Brevet.
— Fra Deres eget Sted, Hr. Doktor, fra Kvamby.
— Men det er jo aldeles utrolig. Det ser ud til at en tarvelig Spøgefugl er paafærde. Eller kan det virkelig være nogen, som tror at kunne be drage mig med Hensyn til Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid.
Knut Gribb maatte i sit stille Sind smile ad Doktorens Selvbevidsthed.
— Det er meget muligt, svarede han, at her foreligger en grovkornet Spøg. Men iallefald træn ger Sagen til Undersøgelse. Enten det er Alvor
eller Spøg er det i Deres absolutte Interesse at Sagen blir optaget.
— Selvfølgelig, svarede Doktoren, jeg vil intet heller. Den frække Brevskriver maa trækkes til Ansvar. Reiser De herop?
— Ja, jeg har besluttet mig til det.
— Det er udmerket. Saa kan De selv være tilstede, naar Patienten kommer.
— Naar ventes han”
— Imorgen Aften Klokken 7. med Toget fra Kristiania.
— saa vil jeg komme med det foregaaende Tog. Jeg vil være paa Pletten først.
— Ganske rigtig. Jeg skal sende Hest og Vogn for at modtage dem paa Stationen.
Knut Gribb vilde først sige Tak til dette elskværdige Tilbud, men saa betænkte han sig og sagde istedetfor:
—Nei Tak, Doktor, gjør ikke det. Fortæl ingen at jeg kommer. Lad idetheletaget i fuldstændig Uvidenhed om denne Sag. Det vil bedst støtte Undersøgelsen.
— Meget vel. Som De vil.
Knut Gribb havde altsaa en hel Dag at omraade sig paa. Han maatte opgi at se Thomas Ryers Transport til Fængslet, men til at overvære denne Ceremoni havde han jo Harald Brede, saa i denne Henseende kunde han være tryg.
Detektiven gik fra sin Bolig ned paa Politikammeret, hvor han straks traf sin Kollega.
Ryer skulde afhentes af Fængselsvognen Klokken 4 den næste Dags Eftermiddag, men til den Tid maatte Knut Gribb være paa Kvamby.
Han undersøgte Togtiderne.
Der gik et Tog fra Kristiania Klokken ½ 12 om Formiddagen. Dette Tog maatte han ta med for at naa til Sindssygeasylet betids.
Knut Gribb gjennemgik sammen med Brede paa Forhaand enhver Enkelthed ved Thomas Ryers Transport, saaledes at der ikke skulde indtræffe noget uforudseet.
Det blev besluttet, at Harald Brede lige før skulde inspicere Storforbryderens nuværende Celle, for et se, om det skulde være lykkedes ham trods alle Forsigtighedsforanstaltninger at indsmugle Værktøi eller lignende i Cellen.
Thomas Ryer skulde hele Tiden ledsages af to Politimænd.
Han maatte vedbli med at være bagbundet, indtil han var kommet ind i Strafanstalten.
Han kommer
