26 DET STJAALNE HUS
M — d———
— saa sagte, saa sagte, indvendte Forbryderen. Han talte roligt som sædvanlig og de to truende Løb syntes ikke at forskrække ham, — vi befinder os nu i mit Hus, lagde han til, og jeg taaler ikke denslags Indbrud selv af Politiet Hvem anser De mig for?
— Benegter De, at vi er gamle kjendte, Thomas Ryerú
Storforbryderen trak paa Skuldrene.
— Jeg har to Gange forsøgt at gjøre det af med Dem, svarede han, dertil indskrænker sig vort Bekjendtskab.
— Og det er begge Gange mislykkedes.
— Takket være Deres enestaaende Held. Nu agter jeg imidlertid ikke at slippe Dem levende ud af dette mit Hus.
— Og det vover De at sige mig lige under mine Revolvermundinger
— Ligegyldigt. Jeg har staaet overfor Revolvere før.
— Men Huset er omringet at Detektiver. Hører De, hvordan De begynder at bearbeide Døren allerede? Overgiv Dem straks. Om to Minuter er mine Folk her.
— To Minutter er lang Tid, kjære Ven, svarede Thomas Ryer Tror De virkelig, jeg har slaaet mig ned i et Hus med bare to Udgange”
ldetsamme greb han Revolveren, som laa paa Bordet, og dukkede sig lynsnart ned under Bordskiven.
Knut Gribb kunde muligens forhindre Manøvren, men han ansaa det for unødvendigt. Han sendte et Skud ud i Luften, nærmest for at varsle Detektiverne udenfor.
Thomas Ryer hævede Bordpladen foran sig som et Skjold, sigtede paa Detektiven med sin Revolver og skjo½éd.
Revolveren klikkede.
Han skjød igjen. Atter klikkede Vaabenet.
Knut Gribb smilte.
— Vil De laane min Revolver, spurgte han, den er nemlig ladt.
Forbryderen udstødte en Ed og kasted ærgerlig den tømte Revolver henover Gulvet.
Detektiven saa efter den, der den klingende dansede henover Gulvtæppet.
Denne lille Uopmærksomhed af Knut Gribb benyttede Storforbryderen sig af.
Lynsnart og kraftig som en Panther kastede
han sig ind paa Detektiven. Et Slag af hans vældige Arm sendte Detektivens Revolver bort til den anden Kant af Værelset. I næste Øieblik havde han slynget begge sine Arme om Politimanden.
Knut Gribb forstod, at han med Hensyn til styrke stod tilbage for den herkuliske og fabelagtig smidige Thomas Ryer. Omklamret af dennes seige Arme kjendte Politimanden det, som om han befandt sig i en Pytherslanges Kvælertag.
Han forsøgte at bli fri Forbryderens heftige Greb ved at kaste sig ned paa Gulvet og vride sig under, men Thomas Ryer fik vredet Detektivens Arme bag paa hans Ryg, saa de blev næsten lammede. Med hele sin Vægt kastede han sig over ham og med sin høire Haands Fingre forsøgte han at faa et Tag omkring Detektivens Strube.
Gribb kjendte, at der inden ret længe maatte være ude med ham, hvis han ikke fik Hjælp af sine Kolleger.
Men nu hørtes ogsaa deres Angreb paa Døre og Vindueslemmer tydeligere og tydeligere. De angreb Værelset fra to Vægge, baade fra Cigarbutikken og fra gaardsrummet. Han kjendte den energiske Harald Bredes Stemme og vidste, at intet Sekund vilde bli spildt.
Men nu sank ogsaa Detektiven sammen for Ryers forfærdelige Jerngreb. Der gik en Taage gjennem hans Hjerne og han tabte i nogle Sekunder Bevidsheden.
Thomas Ryer vilde sikkerlig ha fuldført sin gyselige Mordgjerning, hvis han ikke havde havt saa knap Tid Et kraftig Økseslag havde nu splintret Vindueslemmen og en Revolverkugle før gjennem Aabningen og viftede Thomas Ryers ene Øre.
Han slap hurtig Taget om sit Offers Strube, og idet samme kom Knut Gribb saavidt til Bevidsthed, at han kunde bemærke, hvad Ryer foretog sig.
Ryer gik hen til den lille Kronometerkasse og trykkede mod dens ene Væg.
Derefter rev han det store Skab overende. Detektiven saa til sin Forbløffelse, at Skabet dækkede for en Udgang til Parken. En Dør, der var kunstfærdig indfældt i Panelingen.
Ryer skjøv denne Dør op, stod og lyttede et Sekund og gik derefter et Skridt fremover.
