Detektiven hørte paa dette uden at fortrække
en Mine.
— Hvem sa han det til? spurgte han.
— Til Frøkenen.
— Hvorfor ikke til Forstmester Blinde, som ogsaa var tilstede.
— Blinde var ikke sammen med de to da; han ventet i Frøkenens Leilighed. Frøkenen og Gjærnæs var alene paa Kontoret.
— Har De nogen Formening om hvem Gjærnæs talte om.
— Hvorledes kan jeg det?
Forvalteren stirret igjen sky tilside.
— De kan vel kanske ha Deres Tanker, sa han, samme Aften hændte jo det frygtelige ude paa Sletten. Forstmester Blinde gik fra Gaarden Klokken 11.
Asbjørn Krag sad længe taus; saa rammet han direkte i Sagens Kjerne ved at spørge:
— Hvordan kan Gjærnæs ha noget med dette Mord at gjøre? Gjærnæs blev jo paa Gaarden.
Forvalteren svarede ikke. Han sad med ludende Hoved og tumlet forlegent sin Hat mellem Fingrene. Lidt efter mumlet han:
— Jeg havde ikke tænkt at gaa til Dem. Men saa fik jeg høre noget... Jeg fik høre af andre, at De gik omkring og spurgte efter en Hest… eller en Vogn.
— Ja, jeg vilde ha rede paa om nogen af Egnens Folk havde været ude og kjørt den Nat.
