Side:Riverton,Stein-Jernvognen-1909.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 78 —


— Meget vel. Hun erklærer sig villig til at indgaa i Ægteskab med en Mand, som De hader.

— Forudsætningen for, at jeg hader ham er naturligvis, at jeg ved han er et slet Menneske.

— Naturligvis. De forsøger at overtale Deres elskede Søster til at hæve Forbindelsen; men den forhadte er en meget vakker Mand og hun er forblindet af en voldsom Elskov. De forstaar, at Ægteskabet er forfeilet og at Deres Søster blir dybt ulykkelig; men De indser det haabløse i Overtalelser. Hun gir den forhadte sit ja og derefter indtræder det Moment, at Elskeren afslører sig som „egoistisk triumferende“. Jeg liker godt det Udtryk, som Gjærnæs uvilkaarlig slap ud mellem Læberne; jeg kan tænke mig, at han har vidst om Broderens Modstand og at han har lagt sin egoistiske Triumf aabent for Dagen, da han havde Søsterens ja. Sæt Dem nu i Gjærnæs’ Sted. Kan De ikke tænke Dem til, at De i et Øiebliks Ophidselse ved at se hans triumferende haanlige Smil, ved at vide den elskede Søster i dette slette Menneskes Vold kunde være fristet til at slaa ham ihjel —?

Asbjørn Krag havde talt meget indtrængende og jeg følte mig underlig grebet af hans Ord.

— Jeg tror nok, svarede jeg usikkert… Jeg tror det nok. Men jeg vilde naturligvis ikke gjøre det med Overlæg.

— Naturligvis ikke. De vilde handle i et Øiebliks Ophidselse, under Indtrykket af en pludselig-