tjener jo bare til at gjøre det hele mere gaadefuldt.
— De har ret, svarede Asbjørn Krag.
Idet vi skulde ta Afsked med Gjærnæs, sa Detektiven:
— Men saa har vi Vognen.
Gjærnæs forstod intet.
— Vognen? spurgte han.
— Ja, ved De ikke det, svarede Asbjørn Krag, man har hørt Jernvognen Mordnatten.
Vor Vært smilte — et besynderligt, tvungent Smil —
— Det gamle Sagn, mumlet han, ja naturligvis er det gamle Sagn dukket op igjen nu i Folks livlige Fantasi. Hvad mener De om Jernvognen, Hr. Detektiv?
— Jeg tror ikke paa Spøgelser, svarede Asbjørn Krag, men man har hørt en Vogn rulle henover den øde Slette, det er sikkert nok.
— Ja, og hvad saa?
— Saa har det naturligvis været en Vogn, ikke en Spøgelsesvogn, men en virkelig Vogn. I Miles Omkreds er det bare De og Præsten og Lensmanden, som har Heste. Præstens Heste har ikke kjørt. Og heller ikke Lensmandens.
— Og heller ikke mine, svarede Gjærnæs i stort Hastværk.
Idetsamme fik han gjennem det aabne Vindu Øie paa Forvalteren som stod og hjalp Lensmandens Hest med at faa Fluerne afveien. 5 — Riverton: Jernvognen.
