— Hvem er det? spurgte Krag.
— Min Far, svarede Gjærnæs haardt.
Jeg forsøgte at gi Detektiven et Tegn om, at han ikke maatte spørge videre, da jeg erindret Fiskerens Fortælling om den gamle Mands tragiske Endeligt. Men enten oversaa Detektiven mit Vink eller ogsaa vilde han ikke følge det.
— Er han død? spurgte han.
— Ja, svarede Gjærnæs og slog Døren op til det næste Værelse.
— Hvorledes døde han?
— Han døde pludselig, mumlet Gjærnæs.
— Jasaa, pludselig, hm —
Detektiven blev staaende og betragte Fotografiet, men da Gjærnæs febrilsk begyndte at tale om andre Ting, maatte han løsrive sig fra det.
Gjærnæs viste os ogsaa Frøkenens Værelser.
— Men hun er der jo ikke, udbrød Asbjørn Krag forbauset.
— Hvadbehager?
— De sa, at hun var gaaet tilsengs.
— Ja, javist, men hun hviler i et andet Værelse.
Gjærnæs stirret ind hendes solfyldte Leilighed.
— Hun ligger i et Værelse til Skyggesiden, sa han.
— Naa, saaledes.
Vi gik videre og kom ind i Gjærnæs’ Bibliothek. Han var en stor Bogven. Et tæt
