Side:Riverton,Stein-Jernvognen-1909.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
— 61 —

mesteren selv. Han virket usympatisk paa mig. Det forekom mig bestandig, at han var overlegen og arrogant og han vandt slet ikke ved nærmere Bekjendtskab. Selv da han havde faaet min Søsters ja, syntes han mig en Smule modbydelig. Der var noget triumferende over ham.

Asbjørn Krag blev pludselig mere interesseret.

— Vil De bruge det Ord, spurgte han, triumferende.

— Ja, det faldt mig ind...

— Men det kan benyttes i forskjellig Betydning. Mener De triumferende, fordi han havde opnaaet den Lykke at bli forlovet med Deres Søster, eller mener De egoistisk triumferende, fordi netop han og ikke en af de andre havde opnaaet den Lykke?

— Jeg mener egoistisk triumferende. Der var bestandig noget egoistisk over ham.

— Blev De forbauset ved at høre om Ulykken?

— Forbauset er et altfor mildt Udtryk, svarede Gjærnæs, jeg blev skrækslagen.

— Og Deres Søster?

— Hun har grædt i hele Dag. Hun er netop gaaet tilsengs, da hun føler sig syg og nedbrudt.

— Jeg vilde gjerne tale med hende.

Gjærnæs blev pludselig saa urolig, at han stammet.

— Det kan slet ikke la sig gjøre, sa han, hun er gaaet tilsengs.