Jeg maatte atter forundre mig over Fiskerens
Ivrighed. Jeg forsikret ham, at jeg med Glæde
skulde staa paa hans Side. Jeg hørte en Vogn
rulle udover Sletten inat, sa jeg, men jeg kan jo
ikke paastaa, at det var Spøgelsesvognen.
— Det har ikke været nogen anden Vogn, svarede Fiskeren afgjørende, undersøg paa Veiene, det har jo regnet inat, en Vogn som gaar saa tungt som den vi hørte, maa efterlade Spor, men undersøg bare og De skal se der findes ikke Hjulspor i Veiene. Paa disse Trakter er det bare Gjærnæs og Præstens som har Hester.
Jeg vilde ikke nærmere ind paa Sagen, jeg fortalte ham, at der kom en Mand imorgen, som han kunde henvende sig til. Hvad heder De? spurgte jeg.
— Jan Jansen, svarede han.
— Godt, Jan Jansen, imorgen tidlig kommer en Politimand fra Kristiania med Postbaaden, tal med ham. Han vil sikkert høre paa Dem med Interesse.
Jeg tændte en Cigar for at holde Myggene borte. Fiskeren sad længe taus og stirret forsagt frem for sig.
— Det blir Vind, mumlet han.
— Vind, udbrød jeg, her er jo fuldstændig stille nu. Ser De ikke at Cigarrøgen spreder sig omkring os og blir liggende som blaa Aarer i Luften.
Fiskeren pegte over Skogen ud mod Sjøen og svarede:
