Side:Riverton,Stein-Jernvognen-1909.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 172 —


— Og det er ham, denne Fremmede, som har kjørt omkring om Nætterne i Jernvognen.

— Ja, men kun i de sidste Dage. Han har neppe kjørt mere end fire—fem Gange over Sletten.

— Dette er en Gaade. Men kjørte han over Sletten den Nat, da… da Forstmesteren døde.

— Ja, det gjorde han. Da Forstmesteren blev dræbt var han ikke langt undda. Men alt dette vil De skjønne, naar De ser Jernvognen.

Lidt efter spurgte jeg:

— Var De tilstede, da man fandt Passageren?

— Ja, jeg saa, at han blev trukket op af Vandet. Det var ikke noget behageligt Syn. Hans Ansigt var saa underlig blegt nede i Vandet. Det lignet… Ja, hvad lignet det egentlig. Har De nogengang seet et Lig bag en grøn Glasrude?

De sidste Ord Detektiven sa, gav mig et voldsomt Stød.

Med én Gang var det ligesom jeg igjen saa for mig den Dødes Ansigt bag Ruden… Den hvide Pande… de lyserøde Læber… En heftig Rædsel gjennemrystet mig, og jeg oplevet igjen i et Tiendedels Sekund Skrækken fra hin Nat. Og ligesom fjernt borte hørte jeg Asbjørn Krags Stemme si:

— Skal vi ikke gaa videre, saa kan De om et Øieblik selv faa se ham.

Men nu vilde jeg ikke for alt i Verden