Denne siden er korrekturlest
— 135 —
stort gammeldags Vindu, delt i otte Felter. Mørket stod mod disse otte Felter og gjorde dem sorte som Ibenholt… Rullegardinen!… Jeg reiste mig for at trække den ned, jeg dirret af Angst…
Men da saa jeg ude i Mørket et Ansigt, som stirret paa mig. Det var den myrdede… Den høie Pande… de lyserøde Læber, der skilte Skjægget som et aabent Saar… Ansigtet stod rammende tydeligt i det sorte Ibenholtsmørke. Ansigtet kom nærmere. Nu kunde jeg ogsaa se Halsen, den brukne Snip og Slipset som stod skjævt mod det høire Øre. Den Døde var ifærd med at stige ind i Værelset.
