Side:Renæssansemennesker.djvu/167

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skal sætte sig ind i forholdene nordpaa; det er jo midt under krigen med Venezia. Allerede fjorten dage efter hans avreise begynder breve at løpe; her gir han atter en av sine almene oversigter, hvor hans beregninger for fremtiden viser sig at slaa ind. Han mener særlig paa grundlag av folkets stemning mot adelen og for Venezia, at de allierte ikke skal være for trygge paa endelig seir; ingen magt kan nemlig — sier han — i længden orke at holde stand mot slik dødsforagtende trods og slikt indætt had som det hos bønderne mot de plyndrende hære nu.

Da saa næste aar paven og Frankrike pludselig ryker uklar, sender Soderini ham avsted paa hans tredje sendefærd til Firenze’s allierte Frankrike, — som før nævnt, i det forfængelige haab at det lot sig gjøre at forlike Frankrike og paven. Krigen kom jo likefuldt mellem paven og Venezia paa den ene side, Frankrike og tyskekeiseren paa den anden. Det blev en spændende tid for Firenze, mens krigen gik sin gang under vekslende held; spændingen øker utover. Firenze bar kappen efter evne paa begge skuldre. Og det var Machiavelli, som Soderini valgte til at utføre det kunststykke for staten. — Ellers arbeidet han utrættelig paa at utvikle sin milits; han saa klarere end før at der er ingen anden redning end egen hær. Og det var særlig utdannelsen av kavaleriet, som nu stod for tur. Samtidig inspicerte han befæstningsverkerne i Pisa og Arezzo. Reiste omkring hele vinteren, utskrev hester, holdt sessioner, var tilstede overalt. Men da næste aar (1511) Frankrikes konge trækker frem paa dagsordenen det førnævnte