62 Rute 6. Liverud. Opdal. Brostrud. .ZVordmamlsslæpen. enkelte Gaarde, tildels høit op We; den er smaabakket, smal og daarlig. I Baggrunden ImiTgf)eldet og iarnatten, med andre høie Fjeldpartier, dere mod V. lukke Dalen. Fjordeu stanser ved † Liverud, 21 km., tarveligt Kvarter. Herfra videre i Smaabakker op til en Sidevei, der tilh. tager op til l(ommunelokalet og Opdals gamle Stavkirke. Omkring denne er der opover Dalsiden maaske den tætteste Bebyggelse i hele Numeda1. Den flade Dalbund staar i Flomtiden under Vand; ovenfor Kirken tager Landskabet sig udmærket godt ud. Iming- fjeldet og Øiarnatten danne ogsaa her, som paa den videre Vei, Dalens mægtige Baggrund. Herfra op til Grønne.flaaten med Opdals nye Kirke. Videre forbi Gaardene Tu.fto og saa til Rauland (tilh.) og Flaaten. Videre forbi Rusland med gammel Thingstue, og Brandsgaard. hvor vakker Udsigt opimod den store Sving under 1mingtjeldet. Dalen bred; forbi Tønberg; paa E1vens h. Bred sees Rustrud; derefter frem til den nævnte Sving, hvor Gaarden Imingan ligger oppe under Imingjffeldet. Fjeldvel til Tessungdalen i Tinn fra Imingan; beskrives som 1et; S—10 T— Fra Imingan gaar Dalen op tilh., med “Øiarnatten tilv.; over.en fossende Elv, hvorefter en ny Sving af Dalen tilv. Her begynder det øverste bebyggede Parti af Opdal; trangt, vakkert. Gammel Vei op til Søn-9i’ebø, hvor det nye Veianlæg begynder; endnu kun et kort Stykke op til det venlig beliggende † Brostrud (799 m.), 21 km.;. pent Kvarter med gammeldagse og nyere Bygninger; anbefalet 1899. Tore Videsgaarden Fører med den norske Turistforenings rPatent. FJeldve1 til Hardanger. Medens Over- gangen til Dagalien gaar ud fra Brostrud, er for Veien over Hardangemridden Nørstebø opgivet som det bedste Udgangspunkt. Denne Gaard ligger noget mere vestlig og nede i Dalbunden; tarveligt Kvarter. Om Hardangerviddens Natur R. 18. Fra Nor-stebø fører en Fodsti vestover gjennem Skov forbi Dalens sidste Gaard, Væraldrud, og over Tødøla. Saa lang Stig- ning til over Skovgrænsen, forbi Soleims- stølen; ikke for meget tilv.1 Ho1de sig paa Nordsiden af Amtskartets Hav-enutZ Under svagere Stigning fortsættes mod V., indtil man efter en lang Marsch faar Øie paa Tødølvandet og Skarsvandet. Styres mod Østenden af sidstnævnte Vand; over E1ven i Osen og videre paa Vandets Nordside til Skar-sæteren, 4—5 T. fra Nørstebø; ikke afsat aa Karterne. Herfra et Stykke langs eandet og saa i NV., paa Skr-aa opover Ffeldet; 1ang, men mest svag Stigning. S den fra Høiden prægtig Udsigt“ti1 Halling- skarvet. Saa atter nedover mod V. Forbi den nedfaldne Gjentebu ned til Laa en Tur-lsthytte, anlagt af Kongsberg Turist- forening. 1O—11 T. (?) fra Nørstebø. Bag Laageliberget ligger Tun§en, der strækker sig udover mod Sammen øbet af Laagen og dens Tværelv, Heieren. Fra Laageliberget langs E1ven; saa opover Fjeldet mod V. Snart sees Gjeit- s]øen, hvor Tore Videsjordeu har Baad. Langs denne en lang Vandring mod SV., for at komme ind paa Store Nordmænds- slæpen (forskjel1ig fra den R. 18 omta]te). Dermed ind paa selve Storvidden; Udsigt til Haarteigen og Hardange‘1:jøkelen. Ved Stiftsgrænsen et Læger, ‘Stikstuen. Siden mod NV. ind i Bjoreias Dalføre. Nær denne Elvs Sammenløb med Svinta, paa Svintas østre, h. Side, ligger en Turisthytte, under Tilsyn af Bergens Turistforen1ng (Bjm“eidalshytten); Vær-t: Ole Lægreid. Antagelig 10 T. fra første Turis1hytte. Videre passelig Dagsma1sch til Fjorden i Eidfjord. Længere nede i Bjoreidalen Nybusæteren. Senere Gjeranuten ti1h. Frem til Stor-lun og videre, som iR. 18 beskrevet. O Overgange fra Bjoreidalen til Krækjaä ligeoverfor Laageliberoet. Her skal der altid hytten og til Sandhaug sidste Afsnit af R. 18. ligge en Baad paa “hver Side af Elven. Ved Laageliberget en Br08trud-Dagalien-Skurdalen-Gjeil0, som Fortsættelse af Hovedruten. Meget lønnende Tur. Bør tages paa 2 Dage. Kjøreveien stiger langsomt forbi de øverste Gaarde og derpaa ved Flaategjuvet op til Høiden, for saa mere vestlig at gaa over Fjeldryggeu og komme frem ved Vasstølen, med den lille Top Veahovde. Herfra forbi Torsetvandet (ti1h.) og mellem dette og Aanevandet (tilv.), med Udsigt til Skogshorn og Jukuleggen, og forbi Hm)desætrem, for saa rundt dette Vand at svinge mere tilv. frem til Aasbrynet, med Udsigt over Dagaliens vakre Dal, og
