32 Rute 3. Femsjøen. .4speren. Aremarksjøen. (81 km.) Sarpsborg (38 m.) (S. Dampsklbsrute paa Glommen “Krab- ben» gaar daglig op og— ned, i Tilslutning til Jembanetogene, mellem Sarpsborg (Brygge ved Glengshølen) og Lindhol i Eidsberg-, paa omtr. 3 T. Fra Sarpsborg paa Glommens østl. Arm til Furuholmen, 2s). et for Tømmerflødningen vigtigt Sted. Ovenfor er Glommen meget bred. Fra Salmonrud ved Grøn“sund omtr. 3 km. og fra Lindhol omtr. 4 km. til Haug,“ derfra til + Gislingrud. Smlgn. S. 28.
- C ỳ .
3. Det Frederii(shaIdsi(e Vasdrag. Denne Kanalrute byder megen Natur- skjonhed og J’m-tjener at bereise-S mere, end nu er Ti(fældet. Turen kan gjøres paa 11j2—2 Dage. Tilknytning til Smaa1ensbanens in- dre Linie, S. 31. Det Frederikshaldske VaSdrag har en Længde af l24 km., begynder i Urskog Her- red og er fra Høland til Femsjøen kana- liseret. Dampskibet “Turisten— 3 Gange ugentl. i 9 T. op, i 9 T. ned; ve km.; I Kr. 3.4o, II Kr. 2.25. Restauration. Om Sommeren med Tilslutning til første Morgentogfra Moss med Smaalensbanen. Norges Comm., R 450. Rundreisebilletter (gy1d1ge i 6 Dage) udstedes for den hele Tur op Vasdraget og tilbage over Øieren — dog saaledes, at de ikke gjælde for Skydsbefordringen mellem Sandstangen 1Sæterlandet) og Kroksund (Skulerud) —med ’l’ilbagereise over Øieren (ogsaa omvendt Orden). I. Kr. 14.5o, II. Jernb., I. Dampsk. Kr. 11.90; III. Jernb., II. Dampsk., Kr. 7.9“. Hertil kommer nu Fortsættelsen med Urskog-Hølandsbanen (R. 26) og Kongs- vingerbanen til Christiania Antagelig vil der ogsaa kunne ventes en Ordning med Rundreisebi1letter for disse Baner. Dampskibsrutens Udgangspunkt i S. er Bryggen ved Taugen, ved TistedalenS Station (S. 29), hvorfra opover Elven; tilv. Veden. Saa ud paa Femsjøen (78 m., 6.6 km., 11 km.2); tilv. den vakre Bygd ved A—sak Kirke og Veden. Længere oppe sees Søens Nordende, hvor Torpe- dalen kommer ned; langs Søens Vestside Vei. Tilh. Gaarden Bjørnstád og derefter paa Sydsiden vakker Skov. Forbi de smaa skovbevoksede B—jørnstadøer ind i Stenselven; gjennem Ganerødstrømmen, forbi Ganerød (tilv. gammel Skanse) til Brekke, hvor først 2 Sluser, derpaa gjennem en længere Rende og saa atter 2 Sluser. Vakkert; brat Fjeldvæg tilv., tilh. Stenselven, som her danner 2 Fald, hvert med sin Dam; det ene af disse Fald skal hede Kirkefoss. Ovenfor Fossene den stille Elv, med trangt Løb, “ omgivet af Skov. Ti1v. en Bakke af Sand med Havskjæl,W der nu, efterat den anden er ødelagt ved Kanalarbeidet, er den eneste paa denne Kant; længere oppe i Vasdraget flere saadanne Fjeldsiden tilv. gjennemgaaende mest brat. Saa til Krappeto, hvor 4 Sluser, med vakker Fos tilh., medens Fjeldet tilv. gaar brat op. Her bor Kanal- inspektøren; i Nærheden † Haugelund. Farten fortsættes paa Stenselven, som i Begyndelsen er bred, men siden bliver ganske smal. Paa det Smaleste Sted gaar Veien fra Frederikshald til Rødenes paa StensbrOen over Elven. Under Broen ud paa den vakre Skovsø Asperen (104 m., 9 km., 9 km.2). Langs dennes sydlige Bred hen til Stoppestedet Holmegil (tæt ved Veien til Stora Le), og derpaa mod N. ind paa Asperens nordligste, smale Bugt, Kovejfforden, med Gaarden Aspestrand ti1h. Saa ind i Skotsbergelven, som Vasdraget her kaldes, gjennem den nu uddybede Strøm, Tor-dyvelen, under 1S’kotsberg Bro, paa hvilken Hovedveien passerer Elven, til Skotsberg; tilv. Bedehus. Atter videre paa den brede Elv og paa Aremarksjøen eller Arm (104 m., 8 km. 8 km.2); lave Bred- der med Gaarde; tilv. 1S‘kolleberg. Ovenfor stærkest Bebygge1se paa Østsiden, Aremarks Hovedbygd; Vestsiden væsentlig Skov; hist og her en enkelt Gaard. Tilh. Hovedkirken. Der stanses ved Aremark Præste-
