388 Ru-te 64. Bakkehaug. Nergaard. S til Malangens inderste Bund. Her Istinderne prægtige. Længere frem næsten 4 km. i lige Linie forbi Olsborg, saa over Takelven og til ’ † M0en, l1 km.; meget godt Kvarter. Herfra mod Ø. kort Dags- reise over lavt Fjeld forbi Takvandet til Storsteinnes ved Balsfiorden, efter Telegraflinien. — Endnu heroppe sees Vassbruna; fra Kirken og op til Moen vakkert Skue af Istinderne eller GhirragasZhjokko, der med den høieste Top længst tilh. sees ret i S. mellem Maalselvdalen og Bardodalen. Ogsaa tilv., mod Ø., en Tinderække, Maar.j3eldet, Maartin- derne og Mauken, skilte ved dybe Dale (lO0O—l50O m.). I Dalførets nedre Del især Løvskov; ved Kirken begynder Furu, som længere frem bliver den talrigste Træsort. Elven fremdeles meget bred og dyb og befares endnu længere op af aabne Jægter, “Komser». Bar-dofossen er et vakkert Fald, dan- net af Bardoelven, straks før den gaar sammen med Maalselven. Besøges let fra Moen Landeveien følges op til W km. nedenfor Berguglehaugen, under hvilken der tilh. tager en tarvelig Sidevei af, som gaaes eller kjøres i Skridt paa 1 T. til B—randskognes. Mange Veie krydse, som ikke ænses; hvor Veien deles, tilv. Fra Brandskognes sættes over E1ven; saa i l0 Min. paa stærk Sti op til den Vei, der kom- mer fra Fagerli, og saa i 20 Min. hen til Fossmoen, en af de mere bekjendte Gaarde i disse Dale. Godt Kvarter; i Regelen engelske Laksefiskere. Derfra paa 6 Min. hen til Fossen. Dennes øvre Fald er lodret, men 1avt; det store Fald er det nedre, som ikke er ganske 1odret og falder lidt paa Skraa. — Fra den lille Høide bag Fossmoen vakkert Rundskue over Dalen og Maa1selvens Smaafosser. Fra Moen flad Vei i Elvens Nærhed til Frederiksberg (3 km.), hvor Veiene dele sig, a) gjennem den øvre Maalselvdal og b) gjennem Bardo- dalen og »S‘alangen. a. Øvre Maalselvdalenɔ Fra Frederiksberg op under Bergugle- haugen (2 km.), tilv. I—ler begynder en Stigning, med vid Udsigt tilh. 0ppe paa Høiden fladt. Tilh. Foslihaugen, en isoleret Høide, midti den brede, skovbevoksede Dalbund og sees. viden om. Ret frem Alape-n (l6ll m.). Ny Stigning, foran Gaarden .ROgnmoen, hvorfra glimrende Udsigt over mod Fagerli. Saa længere flad Strækning opover Dalen, forbi flere Pladser og Gaarde. Ovenfor Granlien frem ved Siden af Elven, hvor først Stigning og siden fladt til † Bakkehaug, l8 km. Forholdsvis godt Stel. Paa Elvens anden, v. Bred paa en stor Engflade den store og vakre Gaard Kirkesnes, en af de største i Dalen, hvor Kirkesdalen (beboet) gaar ind i Fjeldmassen, under Alapen. Fra Bakkehaug langs Elven kun kort hen til den store Bro over til Kirkesnes. Ved denne to Pladser, Sandkjosmoen (tilh.) og Rundhaugen (tilv.). Straks efter Løvhaugen (tilv.). Siden mest i Birke- skov forbi lVordmoen (tilv.) og videre til den store Gaard lVymoen; tiIv. Mauken (600 m.), tilh. Alapen. Dalen fremdeles bred, dog mere kuperet i Bunden. Veien gaar et Stykke i høie Sandmæler, ovenover Elvens dybe Leie. I dette Gaarden Trangen. Længere frem Gaarden Brenna og siden en PIads. Derpaa i vakker Birkeskov til Øverbygdens Kirke og † Nergaard, 12 km. Saa over en liden Elv og paa ny i vakker Birkeskov i Elvens Nærhed. Snart efter forbi Nysted (tilv.) og atter i Birkeskov. Nedenfor Veien tilh. ligger Gaarden Solbergnes og hinsides Elven Christiansmo. Midt for Dalen viser sig Ruostajjeldel“. Forbi Gaarden Solberg og langs Elven til Skje gesta(l (5 km.), hvor der be- gynder at aabne sig Udsigt ind i Tabmok(galen. I Elvens Nærhed fort- sættes til Gaarden Skjeggesnes (tilh.). Straks efter Skjold (tilv.) og tilv. Sidevei til Maukstad. Nu mere bakket, ligesom Veien bliver mere tar- velig; op paa en liden smal Ryg og atter ned; i brat Sving paa Bro over den stille flydende Iffeldj“røskelv. Dalen udvides til en bred, vidt- strakt Flade, hvori der mellem mægtige Fjelde udmunder flere Sidedale. Tilv. daarlig Sidevei til Bjerkeng. [Herfra meget vakker Tur over Kjeld-
