386 Rute 64. Kvesmenes. Skibotten. Skjervøen. Alteidet. Lappeleir. Tilv. Goalsevarre (l29O m.), hvis sydligste Top er den høieste, og let bestiges paa 4 T.; Þtilh. Fastdalst’inden ( omtr. 1550 m.). Mod V. Rørnestinden og den lave Gjerdetind. Herfra Kjørevei mod S. indover langs Fjorden. Vei til KJosen. Først opover i nogen Goa1sevarre. Langs denne over Høiden Tid langs en liden Bæk, saa til en lidt (6O m.) gjennem en yndig Dalbund med større Elv (16 M1n.), der kommer ned fra mange Smaahuse ned til Kjosen (25 Min.). Fra Ly‘ngseidet videre mod S. med Udsigt til Goalsevarre. Længere inde i“den søndre Del af Lyngskjæden. som er bredere end den nordre, stikke op høie Tinder som Goalsevaggegaisa og Ruksisvaggegaisa, hvilket sidste Fjeld staar i nær Forbindelse med det høie Jæggevarre (19l6 m.); andre Tinder ere Ru8sevarsiZhjokka og .Pigtinden; tilh. den vakre Lyngsdal, hvor en svær Isbræ skyder ned indtil omtr. 50 m. over Hav- fladen. Videre .ZWalavarre (1628 m.) og de vilde Lakselm“irider tilh. Her an]øbes paa Lyngenijordens indre Del StorJfforden, Horsnes og derfra videre ind til Kvesmenes under Hat-fjeldet. Ordentligt Kvarter paa det nære Hatteng. — Fra Fjordbundens Østside, fra Gaarden Kirke- nes, gaar Signaldalen (Navnets første Del forvansket fra et lappisk 0rd, som betyder «dyb») op forbi de eiendommelige Otertinder og 2l[and- jjeldet (1Ö27 m.); den roses Som overordentlig storartet. Vei til BalsfJorden. Fra Hatteng Ïover i d rf Y ’ t’l V’d- E1ven t1Mælen og e raXe1 op 1 Z jik. Tilv. Vi(1(jik eller SørJjjeldst“ind (1493 m.). Videre til Over-gaard (8o m.) forbi Elvekroken ned til Nor-(lkjosen i Balsfjorden (22 km. ?) (S. 390). Over-gang til Maalselvdalen. Interes- sant 0vergang mod S. gjennem Tabm.ok- daZen, et Dalføre med storartet Fjeldnatur, der munder ud i MaalSelvdalen, i øvre- bygden, noget nedenfor Ruosta-Vandet. Kjørevei derfra helt ned til Maalsnes (S. 8s9). Fra Kvesmenes vender Dampskibet tilbage og styrer mod N. med Hors- nes tilh. op til Skib0tten (Kvarter hos Antonie Rasch), hvor hver Vin- ter et af Lapper og Kvæner stærkt besøgt Marked; herfra Fjeldvei til Sverige og Finland over Fje1dstuen Helligskogen (Pyhávuta, Basse vuobme) (308 m.); tarveligt, urensligt Kvarter. Videre anløbes Lyngseidet paa ny. Derefter over Hovedfjorden til dennes østlige Arm, Kaajjorden, som gaar ind mellem Nordnesj?jeldene (ti1h.) og Nor-mandviktinden (tilv.). Paa denne med Kroktinden tilv. ind til Maɔtdalen og Birtavarre, hvor der er store Kobberleier, som antagelig snart skulle tages i Drift, samt til Langnes. Atter ud Kaafjorden og tilh. op til Djupvik; derpaa rundt Spaakenes over til Havnnes. Saa ind til Rottsundet mellem Møen (tilv.) og Fastlandet (tilh.), forbi Ravelseidet, hvor kort 0vergang til Ravelseid- bOfn, en Arm af Reisen]j“orden. Saa op til Maursundet mellem Fastlandet og Kaagen, paa hvilken Maursund anløbes; rundt Maurnes ind i den dybe Reisenjjord til 1Sørkjosen; atter ud denne til Maurnes og om Kaagen, med prægtig Udsigt til Kvænangstinderne, til Skjervøen (S. 378). Herfra med Anløb af Hukøhavn paa ]fickøen hen under Kvænangstinderne og ind paa den indre Fjord, Kvænangen, hvori flere Øer, Spildereu, Skorpen med Kirke og ZVøklan (I‘okkal). Her ind til (141 km.) Badderen. Saa atter udover til Skorpen og derfra langs Fjordens Østside; der mellem Kvitbemet (Bannjarga) og Vassnesjffeldet (Tusvarre), det sidste tilv., ind paa Lille Altenjjord. Under Tusvarre staar Sima Lango, en mægtig Sten, der i gamle Dage af Lapperne yde- des guddommeIig Dyrkelse; Kvænerne sige, at hans Kone er en stor Sten, der staar paa Nøklan. Paa Lille Altenfjord gaar Dampskibet ind til Alteidet (meget godt Kvarter), Rutens Endepunkt mod N., hvorfra Landevei over til Langjî’jordbotnen og 1Sopnes, hvor Lokaldampskib til A1ten og Hammerfest. Herfra besøges ogsaa bedst Jøkelfjorden, hvor en Isbræ gaar ned i et Bassin, der ved en smal Revle (af Brægrus?) er
