Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 64. Kjosen. LyngseMet. 885 (1353 m.) og de øvrige Jægervasstinder. Ved Anløbsstedet Jæger-vand godt Kvarter i pragtfu1d Fjeldnatur. Skibet passerer paa Østsiden Uls- nes under den lave Ulsnesaas, der ligger mellem Fjorden og Jæger- vandet. Over paa Vest-siden det lave Breivikeid, hvor 0vergang til Ramjjorden, en Arm af Ba1sfjorden. Videre indover med den samme vakre Udsigt til Lyngskjæden, hvis stolte Toppe nu træde frem enkelt- vis med sine forskjellige Bræer. Med An1øb af Svend-8by over Mundin- gen af ]Øosen til —]øvik paa dennes Sydside, hvor Bredderne endnu ere 1ave, medens der indover paa begge Sider reise sig høiere Tinder. Der- paa tilh. Jægtviken, saa Forneselven, der kommer med fra en vakker Bræ, saa Fornesfind (tilh.) og ret imod denne (tilv.) Soetind og den noget lavere Sultind, der paa sin sydlige Side mod Fjorden er meget uret. In(lenfor denne gaar den urede Tyftebærdal op i Fje1det, hvor- paa tilv. følger Tyttebærtind og tilh. paa Fjordens Sydside Ramberg- tind, begge vakre Fjelde med meget løs Stenart. Oppe i Fjeldet tilv. en aldeles gul liden Fjeldtop. Saa tilv. Æostinderne, en Række Svære, spidse, tildels forrevne Tinder med smaa Bræer; stadige Stenras, som danne en Ur lige ned i Fjorden. Ret imod disse Rørnestinden tilh. paa Sydsiden. Alle disse Fjelde paa begge Sider af Kjosen have Strand; derfor gjør Kjosen ikke det vilde Indtryk som Næreimsfjorden og Geir- anger; men den er i storartet Natur deres Lige. Fjeldene have en jævn Høide af omtr. 15ð0 m. Anløbsstedet ved Fjorden heder Kj0sen (5—6 T. fra Tromsø), hvor Kvarter hos Postaabneren. Herfra tilbage til Tromsø. Ulsfjorden fortsættes ogsaa længere ind, mod S. IndenforJøvik er der en ofte meget strid Strøm, Strømmen, og efter den udvider igjen Sm:[jorden sig, Ulsfjordens indre De1. Herinde bo væsentlig Lapper og muligens nogle enkelte Kvæner, kun faa af ublandet norsk Race, hvorfor blot Faa tale Norsk. Af denne Grund staar den, som vover sig udenfor Dampskibs- ruten, let fast. Den 1appiske Dragt er af- 1agt; i Lyngen gaa k1m gamle Folkidenne Dragt, og da mest i Kaafjorden og Stor- fjorden. Ti]h. Gaarden Reier1Pik og straks indenfor denne en mægtig Sten, somi Fortiden var Gjenstand for Lappernes Til- bedelse og Ofringer. Ti1h. det runde Rativasoaivve og NakZjPldet. Tilv. prægtig Udsigt over til Lyngskjædens indre Parti, hvor man ser (fra N. til S.) DurmauZstind, J,N’al — (: Hvidræv:t)’e1d) o æggevarre g avarre o g Lakselvtindeme. indenfor disse kan gjen- nem Lakselvdalen tages over til Lyngen. Ti1h. ligger Sørjjordens Kirkested (82 km. fra Tromsø). Derfra endnu 10—12 km. ind i Sørfjordens Bund til Sjøvassbotnen, hvor- fra kun et kort Eid over til det lille Laks- vand, der gjennem en kort E1v har Afløb til Balsfjorden. b— Lyngen Og KVænangenɔ 2 G. ugent1. Anløbsstedernes Række- følge veksler (Norges Comm., R. 418, a, b), idet den ene af de to Ture har dem i omvendt Orden af den anden. Fra Tromsø nordover langs Ringvassøen til Finkroken og saa tilv. ind paa Langsundet (S. 378), med Reinøen tilh. og Ringvassøen tilv. Her an1øbes Lanes og derefter Hans nes. Saa tilh. nordenom Reinøen med Vannøe‘n tilv. til Karlsøen (S. 378). Herfra atter mod NØ. og over til Vannøen, langs denne op til Kvitnes. Videre mod L ngst’uen og ind paa Lyngsjjorden, mellem .Pipertinde‘n og den store Hø (tilv.). Her viser Lyngskjædens ytre Del Sig i sin hele Længde, aldeles pragtfuld; navnlig træde Gamvikbræerne“ frem; indover følger Bræ paa Bræ; en saadan kommer ned i Slru en, hvilken antagelig er opstaaet efter 1750. Længere inde Fjeldene gør- skaala, Vaggastind og Reindalstind. Skibet gaar nærmere under Uløen over Rotsundet, rundt Spaakenes og stanser først ved Havnnes paa Uløen og derefter ved (96 km.) Djupvik (Te1egraf). Derfra videre ind- over forbi Strupen, hvor Fjeldsiden 1S‘tøvlen, og saa den i Fjorden lig- gende Aarøholme. Her ret op tilh. den høie KoppangstimZ (Golborre). Videre ind paa Eidebugfen (tilh.) til (119 km.) LyngSeidet, et vakkert, venligt Sted i pen Løvskov, ved Lyngen Hovedkirke; godt Kvarter hos Gjæver. I Nærheden ofte en 25 — Dr. Nielsen: Reisehaandbog over Norge VAgA M M